1. Forundersøgelsen |
Første trin mod et perfekt synJeg får ofte spørgsmål om, hvordan man finder ud af, hvilken behandling der er bedst. Det spørgsmål giver en forundersøgelse svar på. Vores specialuddannede optikere tester din styrke og foretager evt. supplerende målinger af dit øjes struktur og får information om afvigelser i øjets optiske system. Vi kontrollerer også hornhindens krumning og tykkelse samt undersøger, at dine øjne er friske ved at måle øjets tryk. Skræddersyet behandling Resultatet fra forundersøgelsen afgør hvilken behandlingsmetode, som passer bedst til lige netop dig. Vi tager os tid og fortæller detaljeret, hvordan behandlingen foregår, og vi svarer på alle dine spørgsmål. Forundersøgelsen er ikke bindende til en behandling, og du behøver ikke bestemme dig med det samme, men kan gå hjem og tænke over det i fred og ro. Book tid til forundersøgelse Vil du vide mere om forundersøgelsen, eller vil du booke en tid, er du velkommen til at kontakte din nærmeste klinik eller ringe 88 80 28 00. Du kan også udfylde vores bookingformular, så kontakter vi dig hurtigt. |
||


