TRYG ØJENBEHANDLING HOS DIN ØJENLÆGE
Når du ankommer til klinikken på behandlingsdagen, bliver du modtaget af vores erfarne personale, som altid er klar med sin assistance. Du møder din optiker og øjenlæge, som laver en sidste kontrol af dine øjne og gennemgår den behandling, du skal igennem.
Hver øjenlæge hos Memira har omfattende erfaring med øjenbehandlinger, så du vil altid være i de bedste hænder og kan være helt tryg under din behandling. Desuden tilbyder vi dig en beroligende pille, så du kan føle dig rolig og afslappet under hele forløbet.
Når du er klar, bliver du hentet af din øjenlæge og sygeplejerske, der tager sig af dig og er hos dig under hele behandlingen. Behandlingen er smertefri, da vi bedøver øjet med lokalbedøvende øjendråber, som desuden er tilsat antibiotika.
VORES ØJENLÆGER HAR EN SAMLET ERFARING FRA MERE END 230.000 BEHANDLINGER
I laser- eller RLE-stuen, hvor din behandling finder sted, kommer du til at ligge på et behageligt leje. Sygeplejersken gør de indledende forberedelser, og du kan til enhver tid stille spørgsmål – hold dig endelig ikke tilbage. Du får dine øjne bedøvet med øjendråber, og de gør, at du ikke føler trang til at blinke. Øjenlågene holdes samtidig adskilt med en særlig tape, og vi benytter en øjenspærre, der forhindrer dig i at blinke. På den måde føler du ingen ubehag.
Ved en LASIK-behandling vil du opleve et let tryk mod øjet, og dit syn bliver nedsat i nogle sekunder. Du skal herefter kigge på en rød eller grøn prik, hvorefter selve behandlingen starter. I laseren er der indbygget en såkaldt eye-tracker-funktion, der sørger for, at laseren hele tiden følger øjets mindste bevægelser. Du behøver altså på intet tidspunkt at være urolig for, om laseren kan beskadige dine øjne.
Korrektionen af dine synsfejl tager mellem 5 og 90 sekunder pr. øje afhængigt af, hvor store dine synsfejl er. I alt er du på laserstuen i ca. 15 minutter. Ved behandling for alderssyn tager behandlingen ca. 15 minutter pr. øje.
Efter behandlingen må du hvile dig i en af vores komfortable hvilestole, og efter 30-45 minutter kontrollerer vi dine øjne og giver dem nogle øjendråber. Når du føler dig klar, kan du tage hjem, men før du går, reserverer vi tid til din første kontrol, som ligger 1-3 dage senere. Samtidig får du et direkte telefonnummer til din optiker, som du døgnet rundt kan kontakte, hvis du skulle få spørgsmål.
VIGTIGT AT VIDE FØR DIN BEHANDLING
- Hvis du skal have en laserbehandling og bruger kontaktlinser, skal du være helt linsefri tre dage før din behandling.
- På behandlingsdagen må du ikke bruge makeup eller parfume. Du må ikke indtage smertestillende midler eller alkohol.
- Det er desuden vigtigt, at du har spist, inden du ankommer til klinikken, da du får en beroligende pille, som ikke må indtages på tom mave.
- Du bør på forhånd lave en aftale med en, der kan følge dig hjem efter operationen. Her kan du ikke selv køre bil, og øjnene kan føles irriterede og svi lidt.
For yderligere information om, hvad du bør overveje før din behandling, kan du her downloade informationsbrochuren "VÆRD AT VIDE FØR OG EFTER DIN ØJENLASERBEHANDLING" eller "VÆRD AT VIDE FØR OG EFTER DIN BEHANDLING FOR ALDERSSYN"
LÆS MERE OM, HVAD DER SKER EFTER BEHANDLINGEN >