Sidste chance: Undersøgelse kun 10 kr. (Ord 300kr.) Book nu!
Kundecenter

Briller får nyt liv i Nepal

Vigdis Jordal har vært med Vision For All & Memira i Nepal – for at give donerede briller videre. 

Vigdis har fået lavet en linseudskiftning hos Memira i Oslo. Hun har selv afleveret de briller, som hun ikke længere havde brug for. Vigdis er super glad for sit resultat, men også imponeret af Memiras samarbejde med Vision For All. Og i efteråret fik hun chancen for at være Memiras repræsentant på rejsen til Nepal. Her kan du læse om den fantastiske rejse. Fantastisk på alle mulige måder; naturen, kulturen, mødet med de meget farverige, men også meget fattige mennesker og ikke mindst var det fantastisk at kunne hjælpe disse mennesker med synsproblemer til en ny og lettere hverdag. 

Vision For All er en organisation oprettet af optikere. Deres mål er at hjælpe mennesker, i fattige områder rundt omkring i verden, som ikke selv har råd til at købe briller. I Memira ved vi, hvor vigtig et godt syn er og bidrager gerne, med det vi kan; nemlig de briller vores kunder ikke længere har brug for. Så når de afleverer dem til os, efter deres synskorrektion, sender vi dem videre til Vision For All, hvorved de bliver af stor værdi for andre.  

Meningsfulde øjeblikke i Nepal

Et godt syn er forudsætningen for et godt liv.  For mig som har fået en linseudskiftning og ikke længere har brug for brillerne, føles det godt at vide, at mine briller har fået en ny ejer i Nepal.

Sammen med 5000 par briller, optikere og frivillige fra Vision For All landede vi fulde af forventinger i hovedstaden Kathmandu. Byen syder af liv og sange fra templerne før klokken slår 06:00 om morgenen.

NAMASTÉ

Det første der møder os i den travle ankomsthal, er store smil, varme blikke og samlede håndflader.  Vi mødes af hinduhilsnen: Namaste, «jeg hilser guden i dig». Sådan mødes vi hér og overalt i Nepal. Det fattige, farverige bjergland med et mylder af folkeslag ligger klemt mellem to af verdens folkerigeste nationer; Indien og Kina.  Følelse af varm generøsitet er konstant tilstede, uanset om du møder en hindu, muslim eller buddhist. I buddhismen symboliserer øjne “wisdom and compassion”. Det kunne også sagtens være mottoet for arbejdet i Vision For All: Visdom og medfølelse.

Langs vejen til hotellet oplever jeg et kaos. Knallerter, lastbiler, richshaws, kvinder med tempelgaver og køer myldrer mellem hinanden. Trafikstøj og øjne som vidner om indre stilhed. Sådanne øjne skal vi arbejde med i de kommende dage. Jeg er glad. Denne oplevelse skal have plads i mit indre skattekammer.

Før vi rejser videre fra hektiske Kathmandu, er vi inviteret til Tilgang Eyehospital, hvor vi hører om øjensygdomme, ser produktion af kunstige linser, og får at vide, at folk i Nepal forbinder dårligt syn med uheld. «Bad luck».  Det bliver nogle travle dage for os i ”øjenlejeren”.

Hospitalet ligger lige ved den hellige og beskidte Bagmati flod og det store tempelkomplekset Pashupati.  Her er der flere ligbrændingsplatforme, og der er altid en kremering i gang.  Flammerne, lugten og den blågrå røg midt i hverdagen sætter sig på nethinden og i hukommelsen. I området er der yndige børn i de fineste skoleuniformer, markedsboder som sælger frugt, grøntsager, smågrise, stof og smykker.

Optikerlejer i Phidim og Ilam

En times rejse med propelfly og fem timers køretur på snørklede og bumlede veje ligger Ilam distriktet i øst, lige ved grænsen til Indien. Et grønt kuperet landskab, rigt på kultur og landbrug. Her dyrkes te, kardemomme, ingefær og chili. Området ligger mellem 140 og 3636 meter over havets overflade og her bor mange af landets 100 forskellige etniske gruppe. De lever i et hierarkisk system, hvor et stort antal grupper med forskellig kultur er organiseret i en religiøst bestemt rangorden.

Første stop er Phiddim, hver optikerlejeren er på den lokale skole omkranset af regnskov.

De fleste er klædt farverigt, men nogle neutralt. Vasketøj i alle nuancer hænger til tørre på tagene.  Gederne bræger, der er en duft af traditionel madkultur, Dal Bhat fra det åbne køkken. Grønsags-karry med spinat, blomkål, linsesuppe, kogt ris, kylling og fladbrød. Lokalt dyrket lige udenfor. Ungerne har fået fri fra skolen, de er nysgerrige, glade og leger. Mange har ikke mødt mennesker, der ligner os før.

Med til skolen har vi kasser der er fyldt op med briller. Vi sorterer brillerne, placerer udstyr til undersøgelse af øjne og øjendråber og andet medicinsk udstyr i forskellige klasselokaler. Vi skal håndtere en helt unik kultur, nepalesisk kommunikation og mange forskellige sprog, mens synets betydning er lige stort hos alle.  Heldigvis får vi hjælp af et team af optikere og specialister fra øjenhospitalet i Bhadrapur.

Gået i to dage

Det annonceres fra højtaleren på taget af en bil, at det nu er muligt at få tjekket sine øjne og få briller. Mange er der tidligt. Nogle har gået i to dage for at komme hertil. Vi har rejst med fly og bil i to dage. Det er ingen som maser, alle venter tålmodigt.

Her er et ægtepar efter de er blevet undersøgt. Begge har fået et par gode briller, der passer til dem. En ny hverdag venter dem, og er er meget glade. 

Ved registrering betaler de en symbolsk sum. Det er værdigt og på den måde undgås det at folk bliver undersøgt unødigt. Derefter skal de tyde bogstaverne på afstand. Her efter møder de en optiker. Nepalesisk eller svensk med tolk. Her tjekkes styrken. Nærsynet eller langsynet? Nogle har brug for øjendråber eller en operation. Skemaer bliver udfyldt og de der har behov for briller bliver stillet en ny kø. Det går forholdsvis stærkt. Folk snakker og griner mens de står i køen. For mig ser det ud som om, at de har festtøj på.  Mænd med hatte og kvinder i alle farver, meget pink, vævede skærfter og store smykker. Efter at have gået en tur udenfor lejeren, ser jeg at kvindene bare klæder sig sådan. De pynter sig hver dag. Store guldringe i næsen og i ørene alt efter hvilken etniske grupper de tilhører. Jeg tænker på, om de unge men mobilteleforner og internetadgang, vil blive ved med at klæde sig sådan, eller om de vil falme, ligesom os? For de ældre er det åbenbaring at komme til at se klart. Godt syn giver værdighed. Udfordringen opstår, når de vil vælge størelse og design på stellet. Tiden er deværre ikke til, at de kan få lov at vælge. Her er briller, briller, men det er selvfølgelig ekstra fedt, når både glas og stel skaber begejstring. Som hos denne unge pige, der endelig kan gå i skole uden at været sat tilbage af sit synshandicap.

I udvalget er det briller i alle styrker, også ekstra stærke styrker sådan at også fyren med et meget svagt syn fik hjælp. Jeg tror, at han går et helt nyt liv i møde!

I lejeren møder vi mange forskellige mennesker, og selvom vi ikke alle kan kommunikere direkte, er der en stærk og god kontakt mellem os, det mærker jeg tydeligt. Der er latter, og flere viser ting frem, som de er stole af. F.eks. en mand med hvid kappe, skærf og turban. Efter en kort øjenkontakt med mig, tog han pludselig sin turban af, for at vise mig sit lange-lage hår. Han fortalte at han efter en drøm, og sidenhen et møde med en guru i et tempel, bestemte sig for aldrig at klippe sit hår. Det er nu 36 år siden.

Tidligt næste morgen, går jeg med en af vores lokale hjælpere til templet i Phidim. En guru kom stille gående, han tager en nøgle frem, som han har svært ved at få ordentligt ind i låsen. Inde i templet bliver jeg velsignet, får et æble og en farvet prik i panden. Jeg ringer med en lille klokke og beder ham komme forbi vores lejer, så han lettere kan komme til at åbne sin smukke tempeldør. Han kom, fik briller og takkede hjerteligt.

Efter fire dage i Phidim gik turen videre Ilam. Ny skole, ny lejer var sat op til fire nye dage og nye køer af folk, der har dårligt syn.  Jeg er assistent, fotograf og har den «farmaceutiske hat på». Vi er midt i te-distriktet og en kvinde, der arbejder på te-plantagen, er svært begejstret for den grønne Memira drikkedunk. Jeg fortæller via tolk om min linseudskiftning, og at det er derfor, at jeg og andre har doneret vores brille. En meget fin situation.

Nogle snakker lidt engelsk – børnene overraskende godt! Der er flere børn, som følger med deres forældre og bedsteforældre, de tolker begge veje og bidrager til, at vi når frem til gode løsninger. Familien og nærsamfundet står ekstremt stærkt i Nepal, det mærker vi meget på denne rejse.

Det var fantastisk at hjælpe denne pige. Nu kan hun virkelig få noget ud af at gå i skole, og var meget glad for disse briller. Dette er virkelig meningsfyldt! 

Alle er meget taknemmelige for den hjælp de får. Gamle som unge, uanset kaste.  En ung fyr undrer sig over hvilken kaste, jeg mon tilhører.

Her er en lille gruppe damer fra én kaste. De var ekstremt farverige og bar store, flotte tørklæder på hovederne. 

Kristin er en af de dedikerede optikere. Hun er fra Island og ved hvad det vil sige, at komme fra en stærk kultur. Det mærkede vi tydeligt, når hun afdækker brillebehovet hos de fremmødte. I alt får 2400 personer testet synes i disse dage.

De 27 millioner mennesker, som bor i Nepal, er blandt verdens fattigste. Den kendte bjergkæde Himalaya er, »top of the world», med 8000 meters bjergtinder indrammer det på smukkestevis det smukke land.  Det tager pusten fra os.  Så sikkert, så farligt. Så fattigt, så rigt.

Rigtige mennesker mødtes, øje til øje.

Denne dame fik udover et sæt gode briller, også en drikkedunk og reflekser – til når hun går i mørket.

«The best way to find yourself is to lose yourself in the service of others» ( M.Gandhi)