Sommeråbent: Book undersøgelse >>

Del 1: Gæsteblogger Emil Holmström

Kærligheden foran mine øjne.

emilblogg1_1

Et ret almindeligt syn i træningscentret. Hvor mange brillebærere er ikke vant til duggede briller?

emil_blogg1_2

Sammenknebne øjne i solnedgangen. Vil jeg bruge solbriller er jeg nødt til at købe et par speciellavede med styrke, der koster en bondegård.

Første gang jeg så en optiker i øjnene var jeg fire år gammel. Jeg mindes egentlig ikke noget fra mødet, men jeg husker hvad det førte til. Et par røde stålstelsbriller  i miniatureudgave.  Lukket inde i en lyseblåt æske med drengetryk.

De var noget af det flotteste, jeg nogensinde havde set.

Jeg fik lov til helt selv at vælge dem og var jeg selvfølgelig overlykkelig. Lykken varede helt til den første dag i børnehaveklassen. Jeg mærkede at ikke alle delte min kærlighed. Da jeg forlod børnene på legepladsen, var brillerne ikke længere det flotteste jeg kendte til. Brillerne hjalp mig ikke bare til at se bedre. De fik mig til at vokse hurtigere op, end jeg ønskede.

Siden den gang har besøgt mange optikere og kigget ud gennem mange briller. Og der er sket noget, som jeg tror at mange brillebærere kan genkende. Som tiden er gået accepterer jeg ikke bare de polerede glas og plastikstykket på næsen – de er blevet en del af mig selv. Min identitet. Det gælder også den anden vej rundt. Hvis jeg tager dem af, fører det ikke bare til at verden bliver uskarp, men det får også omverden til at undre sig over, hvordan jeg ser ud og hvem jeg er.  Alt bunder selvfølgelig i nødvendighed. Jeg bærer briller, fordi jeg er nødt til det.  Men minus syv i styrke og bygningsfejl har jeg ikke andet valg.

Jeg har ingen endelige svar på mine spørgsmål. Men jeg er klar til at gøre en indsats, for at finde ud af så meget jeg kan.

Og det former selvfølgelig hvem jeg er – både i mine egne og andres øjne. Spørgsmålet er hvad der ville ske, hvis jeg ikke længere var tvunget til at bære briller? Hvis det i stedet var et selvstændigt valg? Og er det overhovedet noget, som kan være aktuelt for mig? Jeg har ingen endelige svar på mine spørgsmål.

Men jeg er klar til at gøre en indsats, for at finde ud af så meget jeg kan. Og det er derfor jeg skriver her. I løbet af et par uger, vil jeg gøre alt hvad jeg kan, få at komme til bunds i alle de overvejelser, som jeg selv har. Hvad skal man tænke på, når man vælger en øjenbehandling. Hvilken metode er den bedste? Hvordan foregår en undersøgelse? Og hvordan oplever andre det, der har været i mine sko og har valgt at få behandlet sine øjne?

Kort sagt: Jeg kommer til at begive mig ud på en nærsynet rejse i øjenbehandlingens verden. Og jeg håber at du vil følge med mig et stykke af vejen.

 

Emil Holmström er stolt brillebærer på 29. år, og derudover copywriter, forelæser og forfatter. Han er bosat i det idylliske område der bærer navnet Midsommarkransen, lige udenfor Stockholm.