Del 2: Gæsteblogger Emil Holmström

En reminder om hvorfor jeg gør det her.

Du kan sikkert genkende dig selv i det her. Men lad mig tage det skridt for skridt. En helt almindelig formiddag i mit brilleliv:

08.14 Det første jeg ser, når jeg vågner.

Dagens første opgave: At føle sig frem for at finde synet. For det meste går det godt, men det bygger også på at jeg har  oparbejdet en uhyggelig rainman-agtig evne til at lægge brillerne på præcis samme sted på natbordet (hvilket afhænger af hvor ædru en tilstand jeg befandt mig i, da jeg gik i seng).

08.46 Reträtten på väg ut.

For sent på vej til arbejde. Panik. Tågen af skidt, der dækker brillerne er helt enkelt umulig at se igennem. Løsningen er naturligvis den velafprøvede kombination af opvaskemiddel, køkkenrulle, varmt vand, og en brødbetynget “jeg-bliver-forsinket-på-grund-af-trafikken-sms”.

08.51 Hvem har brug for paraply?

Paraply eller ej. Det spiller ingen rolle. Regndråberne har en uhyggelig evne til at finde vej til synsfeltet på samme måde som snefnuggene gør om vinteren. I løbet af bare ganske få sekunder er de skinnende glas blevet fortid.

09.28 At lade som om man ser på møde-tv.

I møde. Diskret “jeg-blev-forsinket-på-grund-af-trafikken-hilsen” – denne her gang IRL. Så hurtigt ned i en ledig stol og et koncentreret blik rettet mod tv’et. Det der er til at se gennem glassene, hvor resterne af regnen nu har lagt sig til rette i form af gigantiske oliepletter.

11.40 Emil med den røde tud.

Brillevask for at skrubbe morgenens regn væk. Inspektion af de klassiske røde mærker på næsen. Hvis jeg sover flere timer om natten, kan de måske nå at gå væk?

Ser jeg smartere ud med briller? Det håber jeg. Behøver virkelig noget på plus-siden, med tanke på at jeg påfører mig brillestellet hver evig eneste dag.

 

Emil Holmström er stolt brillebærer på 29. år, og derudover copywriter, forelæser og forfatter. Han er bosat i det idylliske område der bærer navnet Midsommarkransen, lige udenfor Stockholm.