Del 2: Gæsteblogger Johannes Maxweller

Blogger og far

Læs her om 2. del af Johannes’ rejse videre…

Der skulle gøres noget

Første gang jeg så en reklame for Memira var jeg lige fyldt 33 år – 25 år efter at jeg havde fået mine første briller. Jeg blev helt vild ved tanken om at kunne se klart uden briller og linser. Jeg troede slet ikke, det var muligt. Først bookede jeg en tid til en forundersøgelse på klinikken i Stockholm. Jeg var lidt nervøs, på samme måde som for 25 år siden, da jeg skulle til optikeren for første gang. Den store forskel her var dog, at resultatet af denne forundersøgelse kunne gøre noget helt andet for mig. Et livslangt ønske om et godt syn var nu inden for rækkevidde.

Undersøgelsen hos Memira

Med det samme jeg ankom til klinikken følte jeg mig hjemme. Personalet mødte mig med varme, og de tog sig virkelig godt af mig og beroligede mig. Til at starte med mødte jeg en specialuddannet optiker, som fortalte hvordan forundersøgelsen af mine øjne ville foregå, og så gik vi ellers i gang. Jeg synes forundersøgelsen mindede meget om en normal synsundersøgelse og var på intet tidspunkt ubehageligt. Efter jeg havde været inde hos optikeren skulle jeg se en læge, som skulle lave en forundersøgelse på mine øjne. Efter undersøgelserne fik jeg al den information, jeg havde behov for, og jeg følte mig i absolut trygge hænder. Dagen efter ville jeg få svar på, om det ville være muligt at operere mine øjne. Det var et af de mest nervepirrende døgn i mit liv. Jeg ville så gerne have lavet en øjenoperation, og al min fokus var rettet mod det. Jeg kunne simpelthen ikke tænke på andet.

Dagen efter ringede klinikken og fortalte mig, at jeg var egnet til en operation, og om jeg stadig var interesseret. Jeg kunne slet ikke tro mine egne ører. Jeg tvivlede ikke et sekund. Et liv med dårligt syn skulle nu blive et afsluttet kapitel. I det sekund jeg fik den information, føltes det allerede som om, at jeg havde fået et nyt liv. Den næste gode nyhed kom lige efter, ”Vi har tid til dig i slutningen af ugen”.

Så kom dagen!

På operationsdagen arbejdede jeg lidt om morgenen inden jeg tog til klinikken. Jeg følte mig aldrig nervøs og var rolig og forventningsfuld. Formegentlig skyldtes min rolighed de trygge omgivelser, jeg blev mødt med på klinikken. Jeg havde bedt min mor om at komme fra Skåne, da jeg på det tidspunkt var alene, og havde fået information om, at det var en god ide at have selskab det første døgn.

Som det første fik jeg en beroligende pille for at kunne slappe bedre af. Inden jeg kom ind på operationsstuen forklarede lægen mig endnu en gang hvordan indgrebet ville foregå og om jeg havde nogle spørgsmål. Så var det tid. Jeg kom ind på operationsstuen og fik bedøvende øjendråber i øjnene. Derefter gik det meget hurtigt. Jeg blev informeret om hvad der skete under hele forløbet, og der var absolut ingen smerte forbundet dermed. Det føltes som om, at der kun gik ganske få minutter! Helt utroligt!

Mit syn var ret sløret lige efter operationen, og jeg fik nogle bedøvende øjendråber med hjem. Da jeg kom hjem lagde jeg mig på sofaen, og der lå jeg resten af dagen. Med jævne mellemrum tog jeg nogle øjendråber, som lindrede svien og smerten i øjnene, og det hjalp faktisk ret meget. Selvfølgelig gjorde det lidt ondt til tider, men det var udholdeligt. Efter jeg havde sovet et par timer kunne jeg samme aften se tv’et helt skarpt. Det var næsten helt uvirkeligt. Dagen efter tog jeg på arbejde som sædvanligt men med én kæmpe forskel. Jeg havde hverken linser eller briller længere. Jeg følte mig så fri!