Jette Strøm

Arbejde:

Administrativ medarbejder

Synsfejl:

Alderssyn

Behandling:

Linseudskiftning (RLE)

Frihed fra briller med linseudskiftning

Jette Strøm, 57 år, arbejder som administrativ medarbejder ved Læsø Ældre og Sundhed, hvor hun laver vagtplaner og betaler regninger. Ved siden af driver hun en lille virksomhed, Chokoladefabrikken Læsø Lækkerier sammen med en veninde, og hjælper også hos Læsø Slagteren.

Kampen med brillerne

Synsproblemerne begyndte for Jette omkring de 50 år, da hun oplevede, at teksten i telefonbogen blev meget lille. Først brugte hun billige briller, men blev hurtigt træt af at skulle huske dem hele tiden. Senere fik hun rigtige briller fra Synoptik, men de fedtede konstant på grund af hendes arbejde med chokolade og slagter arbejde. Det forstyrrede hende meget, og hun besluttede at finde en mere permanent løsning.

Book din forundersøgelse allerede i dag

“Det har virkelig forbedret min livskvalitet”

Jette Strøm

Beslutningen om linseudskiftning

“Jeg kontaktede Memira sammen med min søn Palle for at se, om de kunne hjælpe os. Jeg havde ikke tænkt så meget over, hvad linseudskiftningen indebar, før jeg kom til forundersøgelsen i Aalborg. Her fandt jeg ud af, at jeg havde en bygningsfejl og nok aldrig ville slippe helt for læsebriller,” fortæller Jette. En veninde, der havde fået skiftet sine linser og var blevet brillefri, motiverede hende til at overveje det seriøst.

Forløbet hos Memira

Forløbet hos Memira i Aalborg var intet mindre end fantastisk. Fra den allerførste forundersøgelse blev Jette mødt med stor venlighed og professionalisme. “Lægen, der opererede mig, var helt igennem fantastisk. Han forklarede hele tiden, hvad han gjorde, og hvad jeg skulle gøre. Det var meget beroligende og gjorde, at jeg følte mig tryg gennem hele processen,” siger Jette.

Resultatet

Allerede et par dage efter operationen kunne Jette mærke en stor forskel. Hun kunne læse på sin iPad og telefon uden besvær. “Jeg kan læse ting på min telefon, som jeg aldrig kunne før. Det kom meget hurtigt, og det har været en stor lettelse,” fortæller hun.

Den største forskel for Jette er friheden fra briller. “Jeg føler mig meget mere fri nu. Jeg behøver ikke altid huske at have brillerne med mig. Tidligere var jeg nødt til at tage hjem og hente dem, hvis jeg glemte dem. Nu er jeg ikke afhængig af dem hele tiden, og det er en stor frihed.”

Jettes rejse med Memira har givet hende en ny hverdag uden den konstante afhængighed af briller. Hun er meget taknemmelig for den professionelle pleje og støtte, hun modtog gennem hele processen. “Det har virkelig forbedret min livskvalitet,” afslutter Jette.