Sanne har fået lavet en linseudskiftning under corona.
”Når man nu er hjemsendt, så tænkte jeg, at det var et rigtig godt tidspunkt at gøre det på”
Sanne har brugt briller, siden hun var 10 år og kontaktlinser siden hun var 16 år. I dag er hun 48 år, og det var først i sommer, nogle af hendes venner gjorde hende opmærksom på, at der findes et alternativ til briller og linser: en linseudskiftning.
Sanne er hoteldirektør og i skrivende stund hjemsendt pga. corona. Det så hun som en oplagt mulighed for at få behandlet sine øjne. Hun bestilte derfor tid og gik til forundersøgelse i januar 2021.
”Optikeren var virkelig god til at fortælle. Man tænker jo lidt: Det er jo mange penge, man skal betale, så prøver de mon bare at sidde og sælge det her? Men det gjorde han overhoved ikke! Jeg spurgte efter forundersøgelsen, hvorfor jeg skulle vælge Memira? Jeg fik svaret, at alle de andre også er gode, men Memira har sine egne læger, der ikke drøner ind efter 8 timer på Skejby sygehus for lige at tjene lidt ekstra. Det syntes jeg var meget betryggende. Så jeg var overhoved ikke i tvivl. ”
”Jeg havde selvfølgelig også tænkt på, om man kan blive blind? For der er jo risici ved alle operationer. Men der sagde optikeren, at det kan man ikke. Han fortalte det virkelig, så man kunne forstå det.”
”Jeg var lidt hurtig, da jeg sad derinde. Fordi nogle gange kan det være, at man når man kommer hjem tænker: Tør jeg nu det? Det er jo også mange penge! Og: Har jeg de penge? Så jeg spurgte, om der var lang ventetid? Han havde en tid om en uge. Så sagde jeg: Så snupper jeg den. Og det var dejligt, fordi det var en morgentid, så jeg skulle ikke gå hele dagen og køre mig selv op, og det var rigtig rart. Jeg tog bare en hurtig beslutning.”
På operationsdagen spiste Sanne morgenmad inden hun tog ind på klinikken, som hun var blevet anbefalet.
”Da jeg kom ind på klinikken, blev jeg tilbudt en kop kaffe og en stesolid, så jeg kunne slappe af. Så satte jeg mig ind og fik øjendråber i, og de fortalte: Du kan ikke mærke noget, der gør ondt.”
”Der kommer sådan en klemme på øjet. Jeg følte det var sådan en tung pude med et stykke gaffatape. Det var en mærkelig fornemmelse, sådan virkelig tungt oppe på øjenbrynet, så skulle jeg kigge op i lyset, og det hele var hurtigt overstået. Det eneste der var lidt ubehageligt, var trykket på øjet, men det er jo ikke noget, man skal være bange for, fordi det var jo ikke noget der sådan gjorde virkelig ondt – overhoved.”
”Jeg sagde til dem: Den her briks behøver I ikke tørre af, når jeg er færdig, fordi jeg har kun rørt med skulderne og hælene, resten har ligget som en flitsbue! Selvom jeg tænkte slap af, så er man alligevel sådan lidt spændt.”
”En del af grunden til at jeg tog en hurtig beslutning med den her operation var også, at når man nu var hjemsendt. Så tænkte jeg, at det var et rigtig godt tidspunkt at gøre det på, fordi normalt så sidder jeg måske 12 timer foran en skærm. Så jeg tænkte: Den her uge, laver jeg ingen ting. Også selvom jeg jo godt kunne være gået på arbejde.”
”Sidste lørdag var jeg ude og der var meget sne, der skulle jeg lige have et par solbriller på. Så jeg vil også sige, at det er et perfekt tidspunkt at få det gjort på, fordi det jo er lidt dunkelt udenfor. Jeg har arbejdet lidt hjemmefra, og jeg kan godt mærke, at mine øjne bliver lidt trætte, når jeg sidder der i længere tid, men det går væk med tiden, fordi det er jo stadigvæk nyt. Jeg er rigtig-rigtig tilfreds, det er jo kun 14 dage siden, jeg er blevet opereret.”
”Da jeg var inde til uge-tjek sagde optikeren til mig: Da du var her inde første gang, gav jeg dig nogle briller på, så du skulle kunne se den normale afstand. Der havde du svært ved at læse øverste linje på tavlen. Nu kan du læse den nederste. Og så tænker man jo sådan: HVAD? Så mit syn er blevet bedre nu, end det jeg havde med briller? Så bliver man jo sådan helt: YES! Det er bare mega fedt det her. Det er utroligt.”
”Nogle gange om aften, når jeg kommer i seng, så ligger jeg også og tænker: …nåh nej, jeg har ikke linser i. Og når man så vågner om morgenen, og så kan man jo have lidt søvn i øjnene, men så efter et par minutter så er det bare sådan: nåh gud ja, jeg kan jo bare se!”
”Jeg er virkelig-virkelig-virkelig glad. Det der med at man føler sig tryg, det er en af de vigtigste ting. Der var god modtagelse og god information. Ikke noget hu-hej eller noget man ikke fik fat på.”
Arbejde:
Hoteldirektør
Synsfejl:
Alderssyn
Behandling:
Linseudskiftning (RLE)
Alder ved operation:
48 år
Få svar på om du kan blive fri for dem med øjenlaser eller en linseudskiftning! Book forundersøgelse.
Eller ring 88 80 28 00