Pupillen – øjets blænde

Pupillen ligner en sort prik i midten af regnbuehinden (iris), men er egentlig et hul som regulerer lyset i øjet. Pupillen kan sammenlignes med kameraets blændeåbning, og fungerer på samme måde ved at størrelsen afgør hvor meget lys, der kommer ind i øjet.

Pupillen er en åbning i regnbuehinden.

Når pupillen er mindst  kan den være en halv millimeter, og når den er størst kan den være ca. otte millimeter.

Hvorfor ændrer pupillen størrelse?

Pupillen er i øjet for at justere mængden af lys, der kommer ind i øjet. Dette gøres for at lysmængden i øjet skal være optimal for synet, da lysmængden udefra konstant varierer.

Når det er meget lys er pupillen nødt til at trække sig sammen, for at der ikke kommer for meget lys ind i øjet. Dette sker for at synscellerne har mulighed for at registrere den optimale mængde af indtryk.

Denne tilpasning foregår gennem reflektoriske sammentrækninger og udvidelser af  den omkringliggende regnbuehinde – alt dette styres af hjernen helt automatisk. Lyset udefra passerer først gennem hornhinden, så gennem pupillen og linsen for at møde synscellerne på nethinden. Synscellerne forvandler lyset til nervesignaler, som sendes videre til hjernen gennem synsnerven. Hjernen modtager disse nervesignaler og sender signaler tilbage til øjet, om at pupillens størrelse skal tilpasses. Selvom pupillen ændrer størrelse hurtigt, tager det længere tid for synscellerne at tilpasse sig lysforskellen. Det kan tage op til en halv time før vi ser optimalt i mørke, når vi kommer fra lys, mens det kun tager 5 min at se optimalt, når man kommer fra mørke til lys. Denne tilpasning foregår i øjets sensoriske celler, som er den vigtigste faktor for at tilpasse os forskellige lysforhold.

Med alderen mister man lidt af sin evne til at udvide pupillen, derfor vil ældre mennesker ofte have lidt mindre pupiller og pupillen vil ændre sig mindre fra stor til lille og omvendt. Det er en af årsagerne til at ældre skal have mere lys end unge mennesker.

Hvorfor er pupillen sort?

Pupillen ligner den er sort eller mørkebrun, da alt lys som kommer ind i øjet optages af det væv, som dækker øjets inderside. I nethinden sidder et pigmentlag under synscellerne, som har til formål at sikre, at lyset der rammer nethinden ikke reflekteres til andre dele af nethinden. Dette er for at sikre, at lyset ikke spejles/reflekteres rundt inde i øjet. Kun 0.05% af lyset reflekteres tilbage, hvilket er afgørende for at pupillen er så mørk.

Spørgsmål?

Book tid

Se ledige tider og book en undersøgelse

Eller book via telefon på 88 80 28 00

Ring til os

Kundeservice
Man-Tors: 08:00 – 17:00
Fredag: 08:00 – 15:30
Ring på 88 80 28 00

Privat øjenkonsultation i Kolding / Aalborg / Aarhus
Ring på 88 80 28 00

Privat øjenkonsultation i København
Ring på 70 22 12 32

Stille et spørgsmål

Find ud af mere

Download brochure
Download

Se vores priser
Pris øjenlaser
Pris linseudskiftning

Se vores tider
Book