Dr. Amardeep Singh

Chief Medical Officer, Memira Danmark

Dr. Amardeep Singh er medicinsk ansvarlig øjenlæge hos Memira og specialist i øjenkirurgi med
særlig ekspertise i behandling af brydningsfejl og alderssyn (linseskift, laserbehandling og
linseimplantat), grå stær og avanceret hornhindekirurgi.

Han har over 15 års erfaring som læge i øjenspecialet og har tidligere været ansat som afdelingslæge på Rigshospitalet i Glostrup og Skånes Universitetssygehus i Malmø og Lund. Som repræsentant for privatsektoren i bestyrelsen for Dansk Selskab for Katarakt og Refraktiv
Kirurgi er Dr. Singh med til at fremme faglig kvalitet, innovation og vidensdeling på nationalt plan.

Han engagerer sig aktivt i arbejdet med at styrke samarbejdet mellem private og offentlige aktører i dansk øjenkirurgi.

Uddannelse og international erfaring

Dr. Singh er uddannet læge og ph.d. fra Københavns Universitet. Han har bestået den Europæiske Øjenlægeeksamen (EBO) der afholdes i Frankrig. Han har deltaget i flere internationelle kurser bl.a. kursus i mikrokirurgi og hornhindekirurgi ved Royal College of Ophthalmologists i London, UK og Bay Area Ophthalmology Course ved Stanford University i USA.

I front for undervisning og international vidensdeling.

Dr. Singh har i over to årtier engageret sig i undervisning af medicinstuderende og kommende øjenlæger. Han er tidligere klinisk lektor ved Københavns Universitet og har siddet i bedømelsesudvalg ved flere internationale ph.d. forsvar. I 2014 modtog han prisen som bedste underviser i øjensygdomme ved Lunds Universitet.

Han har publiceret en lang række videnskabelige artikler og bogkapitler og præsenteret sit arbejde ved internationale konferencer. Han er peer-reviewer for en lang række anerkendte videnskabelige
tidsskrifter, herunder Ophthalmology, American Journal of Ophthalmology, JAMA Ophthalmology og British Journal of Ophthalmology. Desuden sidder han i editorial board for tidsskriftet Annals of Eye Science. Med en passion for vidensdeling er han fortsat aktiv i faglige netværk og med til at sikre høj kvalitet i øjenkirurgi i både Danmark og udlandet.

Fokus på det enkelte menneske

For Dr. Singh er øjenkirurgi en tillidssag, hvor grundighed, nærvær og kompromisløs faglighed går hånd i hånd. Som medicinsk ansvarlig læge sikrer han, at Memira leverer behandlinger af højeste kvalitet og patientsikkerhed — til gavn for dem, der betror os deres syn.

Dr. Amardeep Singh