Örjan Lundström begyndte at arbejde som øjenkirurg hos Memira i 2011 og arbejder i dag fortsat for virksomheden i Sverige og Norge. Dr. Lundström har tidligere arbejdet som øjenlæge med ansvaret for katarakt- og glaukomkirurgi på hospitaler i det nordlige Sverige.
Örjan Lundström er uddannet ved Uppsala Universitet. Han tog sin praktik ved Sollefteå og Härnösands Sjukhus og fik sin autorisation i 1990. Derefter tog han specialistuddannelsen indenfor øjensygdomme ved Ögonkliniken Mälarsjukhuset i Eskilstuna, Ögonkliniken Östersunds Sjukhus og Ögonkliniken Norrlands Universitetssjukhus. Han fik sit eksamensbevis som specialist i øjensygdomme i 1996.