For mange er kontaktlinser en naturlig del af hverdagen. Men kontaktlinser er også et forbrugsprodukt, der skal produceres, emballeres, transporteres og bortskaffes – og for mange gentages det hver dag, måned efter måned og år efter år.
Derfor er der også et ressourceforbrug forbundet med brugen af kontaktlinser.
Forskning har blandt andet undersøgt kontaktlinsers miljøpåvirkning og betydningen af korrekt bortskaffelse. Men hvordan hænger kontaktlinser, ressourceforbrug og synskorrigerende behandling egentlig sammen?
Kontaktlinser er et løbende forbrug
Kontaktlinsers miljøpåvirkning kommer ikke kun fra selve linsen.
Afhængigt af hvilken type kontaktlinser man bruger, kan det samlede forbrug blandt andet omfatte:
- kontaktlinser
- individuel emballage
- linsevæske og beholdere
- transport
- energi og ressourcer til produktion
- affald fra brugte produkter og emballage.
For en person, der anvender kontaktlinser dagligt gennem mange år, bliver det til et løbende forbrug af produkter og materialer.
Kontaktlinser indeholder plastmaterialer
Mange kontaktlinser er fremstillet af forskellige polymermaterialer, og derfor har forskere også undersøgt kontaktlinser i forbindelse med mikroplast.
Studier har blandt andet peget på, at forkert bortskaffelse af kontaktlinser – eksempelvis ved at skylle dem ud i vasken eller toilettet – kan bidrage til, at plastmateriale ender i vandmiljøet.
Forskning har desuden undersøgt frigivelsen af mikroplastpartikler fra kontaktlinser under brug. Det understreger betydningen af både korrekt anvendelse og bortskaffelse af kontaktlinser.
Brugte kontaktlinser bør derfor ikke skylles ud i vasken eller toilettet, men bortskaffes korrekt.
Hvad med øjenlaser og andre synskorrigerende behandlinger?
For nogle mennesker kan en synskorrigerende behandling reducere behovet for kontaktlinser eller briller.
Det kan eksempelvis være behandling med øjenlaser, ICL eller linseudskiftning (RLE). Hvilken behandling der eventuelt er relevant, afhænger blandt andet af alder, synsfejl, øjets anatomi og øjnenes generelle sundhed.
En behandling kræver naturligvis også ressourcer i forbindelse med blandt andet udstyr, materialer, klinikdrift og selve patientforløbet.
Hvis behandlingen reducerer behovet for kontaktlinser over en længere periode, vil den samtidig kunne reducere det løbende forbrug af linser, emballage og relaterede produkter.
Det betyder dog ikke, at en øjenoperation bør vælges af hensyn til miljøet.
Den rette behandling starter med den rette vurdering
En synskorrigerende operation er et sundhedsfagligt valg – ikke et miljøvalg.
Hos Memira starter et behandlingsforløb derfor med en grundig forundersøgelse, hvor vi undersøger øjnene og vurderer, om en synskorrigerende behandling overhovedet er relevant og medicinsk forsvarlig.
Ikke alle er egnede til en øjenoperation, og nogle vil fortsat have behov for briller eller kontaktlinser – også efter en synskorrigerende behandling.
Målet med behandlingen er derfor ikke at love et liv helt uden synshjælpemidler, men at opnå det bedst mulige synsresultat ud fra den enkeltes øjne og forudsætninger.
Overvejer du alternativer til kontaktlinser?
Der findes forskellige muligheder for synskorrektion, og hvilken løsning der eventuelt passer til dig, afhænger af dine øjne, dit syn og din alder.
Læs om dine muligheder for synskorrigerende behandling