Øjet er et meget komplekst organ, og der er mange faktorer, der kan påvirke dets sundhed og kvaliteten af synet. Med hensyn til synsfejl findes der primært fire typer: nærsynethed, langsynethed, bygningsfejl og alderssyn. Hos Memira kan vi rette alle disse synsfejl med en af vores forskellige metoder – læs om hvordan!
For at forklare hvorfor en synsfejl opstår, vil vi først forklare, hvad der sker inde i et øje med normalt syn. Alt, du ser, er lys i forskellige bølgelængder, og når disse lysstråler når frem til øjet, skal de brydes ved hjælp af øjets lysbrydende dele, disse er primært hornhinden og øjet naturlige linse. Lysstrålerne skal derefter mødes og fokuseres på ét og samme punkt på nethinden bagerst i øjet. Dette punkt kaldes den gule plet (makula), og det er her synsskarpheden opstår.
Ved nærsynethed brydes lyset ikke på den gule plet, når du ser objekter i det fjerne, men i stedet lidt foran den gule plet. Dette resulterer i uskarphed, hvorved objektet, du ser, bliver sløret. Lysstrålerne brydes for stærkt ved nærsynethed, hvilket kan skyldes forskellige ting, men generelt kan man sige, at øjets brydningskraft er for stærk i forhold til øjets form eller størrelse.
Formen på hornhinden, linsen og øjet i sig selv spiller altså en rolle. Derfor kan du korrigere denne type synsfejl ved for eksempel at ændre formen på hornhinden, som man gør med øjenlaser eller ved hjælp af en linse, med individuelt tilpassede styrker, ved en liseudskiftning eller med et linseimplantat. Hvilken metode, der passer dig bedst, afhænger blandt andet af alder, størrelsen på din synsfejl og forholdene i øjet.
Ved langsynethed er omstændighederne selvfølgelig de omvendte af nærsynethed. Dvs. øjenets brydningskraft er for svag og får lysstrålerne til at brydes på et punkt bag den gule plet i stedet for på den gule plet, når du ser på objekter, særligt når du ser dem tæt på. Derfor opfattes alt du ser på nært hold som sløret. Ved større synsfejl, gælder det også de ting du ser på lang afstand.
Som med nærsynethed kan langsynethed korrigeres ved at ændre hornhindens form med øjenlaser eller ved hjælp af individuelt tilpassede linser i form af et linseimplantat eller en linseudskiftning.
Mange tror at langsynethed ikke kan korrigeres – dette er en myte.
Bygningsfejl er en synsfejl, der opstår som resultat af en ujævn buet hornhinde eller i nogle tilfælde på grund af formen på øjets naturlige linse. Bygningsfejl får lysstrålerne til at sprede sig og ramme nethinden over et større område, hvorefter synet kan opleves sløret eller forvrænget både på nært hold og på lang afstand. Nogle gange kan lys fra bestemte retninger fokuseres til et punkt, mens lys fra andre retninger er spredt. Dette kan for eksempel resultere i, at linjer på én bestemt led opfattes som uklare, mens linjerne på den anden led opfattes som skarpe.
Bygningsfejl kan også korrigeres med vores metoder. Med øjenlaser ved at udglatte hornhinden på en sådan måde, at synsfejlen korrigeres. Ved linseimplantat eller linseudskiftning benyttes specielt fremstillede linser til at korrigere bygningsfejl – såkaldte toriske linser.
Alderssyn opstår, når vi når en vis alder, ofte omkring 45 årsalderen, og er faktisk en naturlig del af aldringen. Det opstår ikke fra den ene dag til den anden, men sniger sig stille og roligt ind på dig – indtil den dag du må indse, at dine arme pludselig er blevet for korte. Når man er ung, har øjets naturlige linse evnen til at tilpasse sin form (akkommodere) og således justere synsskarpheden, når man ser ting på forskellige afstande. Med alderen stivner vores naturlige linse og mister meget af denne elastiske evne, hvorefter det først og fremmest bliver sværere at se skarpt på nært hold.
Dette kan korrigeres ved hjælp af en linseudskiftning, hvor øjets naturlige linse fjernes og erstattes med en kunstig linse med styrker tilpasset dig og dine synsfejl.
En linseudskiftning foretages normalt først, når alderssynet er tilpas fremskredent, men hvis du ikke vil vente på det, er der nogle gange andre muligheder for dig med begyndende alderssyn. Et linseimplantat er en mindre procedure end en linseudskiftning, og kan korrigere alderssyn på et tidligt tidspunkt – enten uden eller i kombination med andre mulige synsfejl.
Der er også mulighederne monovision og mini-monovision, hvor det ene øje bevidst laves nærsynet – enten ved hjælp af øjenlaser eller linseimplantat. Resultatet er, at du ser skarpt på nært hold med det ene øje og skarpt på afstand med det andet øjet.
Selvom vi kan korrigere alle synsfejl, kan vi ikke behandle alle øjne, og vi siger derfor nej til en ud af fem, der kommer til os. Hvis vi under din forundersøgelse opdager, at der er forhold, der gør, at vi ikke føles os sikre på at kunne opnå et optimalt resultat, siger vi nej tak til at behandle dig. Du kan derfor føle dig helt tryg ved at booke din forundersøgelse og lade os vurdere, om vi kan befri dig fra dine synsfejl så du kan blive fri for briller og kontaktlinser.