Trans-PRK

Trans-PRK (også kaldet no-cut) er en øjenlasermetode, der korrigerer synsfejl helt uden snit i hornhinden. Metoden anvendes, hvis det ved forundersøgelsen viser sig, at FS-LASIK ikke er egnet – typisk på grund af tynde hornhinder.

Behandlingen anbefales til dig mellem 18–45 år, som har haft et stabilt syn i mindst to år.

  • Frihed i træning, rejser og hverdag uden briller eller kontaktlinser
  • Overfladebehandling (no cut)
  • Store synsfejl og/eller tynde hornhinder
  • Længere helingsperiode end FS-LASIK
  • Mulighed for delbetaling

Lavere risiko end kontaktlinser

Hurtig og tryg behandling

Slip for bøvlet med briller og linser

Hvad er Trans-PRK?

Trans-PRK er en af de øjenlasermetoder, vi tilbyder til behandling af nærsynethed, langsynethed og bygningsfejl (astigmatisme).

Metoden er særligt velegnet til patienter, der ikke er kandidater til FS-LASIK – ofte på grund af hornhindens tykkelse eller synsfejlens karakter.

Ved Trans-PRK fjernes hornhindens yderste lag (epitelet) med laser, hvorefter synsfejlen korrigeres. Hele behandlingen udføres med laser – uden at instrumenter rører øjet – og derfor kaldes metoden også “no-cut”.

Da epitelet skal vokse tilbage efter behandlingen, er helingstiden længere end ved FS-LASIK.


Ved din forundersøgelse vurderer vores specialister, hvilken metode der passer bedst til dine øjne.

Hvordan foregår en Trans-PRK operation?

En Trans-PRK operation er en hurtig og sikker metode til synskorrektion, der typisk tager under 30 minutter. Proceduren udføres med avanceret laserteknologi og indebærer minimal ubehag. Her gennemgår vi trin for trin, hvordan forløbet ser ud.

Før operationen

Inden operationen gennemfører kirurgen en selvstændig vurdering af dine øjne. Hvis der er forhold, der taler imod behandling, gennemføres operationen ikke.

Under operationen

Dit øje er lokalbedøvet med øjendråber under operationen, så selve behandlingen gennemføres uden ubehag. Under indgrebet styrer lægen laseren og følger nøje proceduren gennem et mikroskop. Du behøver ikke bekymre dig om at flytte blikket, da laseren registrerer dine øjenbevægelser og automatisk stopper behandlingen, indtil øjet igen er i korrekt position. Behandlingen tager få minutter pr. øje og er smertefri.

Trans-PRK er en helt berøringsfri metode, hvor hornhindens yderste cellelag, kaldet epitelet, fjernes ved hjælp af laser. Herefter formes øjets forreste overflade med en såkaldt excimerlaser for at korrigere synsfejlen. Efter behandlingen placeres en særlig beskyttende linse på øjet, en såkaldt bandagelinse, som beskytter under helingsprocessen.

Efter operationen

Du kan åbne dine øjne umiddelbart efter behandlingen og se gennem bandagelinserne. Efter en Trans-PRK-operation er det normalt at opleve svie, irritation og en følelse af grus i øjet. Derfor får du bedøvende øjendråber med hjem, som lindrer ubehaget efter operationen. Ved behov kan disse suppleres med smertestillende tabletter.

Det er vigtigt, at du følger de råd og anvisninger, du får fra os, for at sikre en tryg og optimal heling. I den første tid efter behandlingen er øjet følsomt, og du bør derfor undgå at gnide eller klø i det. Det er også almindeligt at opleve øget lysfølsomhed, rindende øjne og sløret syn. De fleste har behov for at blive hjemme fra arbejde og daglige aktiviteter i cirka en uge efter operationen.

Efter cirka 5–7 dage kommer du til din første opfølgende kontrol hos Memira, hvor bandagelinserne fjernes. Efter omkring 3 måneder er synet som regel helt stabilt.

Memira Aarhus Team billed

Priser

Metode24 måneders delbetaling med 0% renteDelbetaling*Kontant
Trans-PRK1.036,00 kr. /md.499 kr./md.23.900 kr.

Delbetaling

Vi tilbyder forskellige delbetalingsløsninger for at gøre øjenlaser og brillefrihed tilgængelig for så mange som muligt. Vælger du at opdele din betaling, modtager du hver måned en faktura fra Resurs bank. Du kan til enhver tid betale mere eller hele beløbet uden ekstra omkostninger.

* Pris eksempel på Trans-PRK – Fast pris 499 kr/md. Løbetid: 54 Måneder
Månedlig ydelse:499,00 kr. *Kreditbeløb: 23.900,00 kr. Rente: 0,00 % Oprettelsesgebyr: 1.195,00 kr. **Administrationsgebyr / måned: 29,00 kr. ÅOP: 2,61 % Kreditomkostninger: 2.761,00 kr. Samlet beløb til betaling: 26.661,00 kr.


** Pris eksempel på Trans-PRK – 24 mdr. rentefri. Løbetid: 24 måneder. Månedlig ydelse: 1.036,00 kr. Kreditbeløb: 23.900,00 kr. Debitorrente: 0,00 % Oprettelsesgebyr: 956,00 kr. Administrationsgebyr / måned: 0,00 kr. ÅOP : 1,97 % Kreditomkostninger: 956,00 kr. Samlet beløb til betaling: 24.856,00 kr.

Bemærk: Priserne kan variere afhængigt af individuelle forhold og eventuelle tilvalg. Det er derfor vigtigt at få en personlig vurdering for at få den mest præcise prisoplysning.

Der er 14 dages fortrydelsesret på finansiering.

Spørsmål og svar om Trans-PRK:

Hvem kan få en Trans-PRK operation?

Svar: Metoden er særligt velegnet til dig, der har tynde hornhinder, tørre øjne eller andre forhold, som gør, at FS-LASIK ikke er muligt. Ved en grundig forundersøgelse vurderes det, hvilken metode der er den rette for dig.

Gør Trans-PRK ondt?

Svar: Selve operationen kan ikke mærkes, da øjnene bedøves med øjendråber. Efterfølgende kan du opleve svie, lysfølsomhed og en grynet fornemmelse i nogle dage, indtil epitelet er helet.

Hvor lang tid tager helingen?

Svar: Helingsperioden efter Trans-PRK er lidt længere end ved for eksempel FS-LASIK. Synet stabiliserer sig gradvist i løbet af de første uger, og de fleste kan forvente at vende tilbage til arbejde efter cirka en uge. Det endelige resultat ses typisk efter 1–3 måneder.

Hvor hurtigt kan jeg se klart efter operationen?

Svar: Efter en Trans-PRK-behandling vil synet ofte være sløret de første dage. Herefter forbedres det gradvist og bliver skarpere i løbet af de følgende uger. Det endelige resultat opnås som regel efter cirka 3 måneder, når øjet er fuldt helet.

Er der risici ved Trans-PRK?

Svar: Trans-PRK er en sikker metode med lav risiko. Alvorlige komplikationer er sjældne, og eventuelle bivirkninger kan som regel behandles. Det er vigtigt, at du følger de efterbehandlingsråd, du får fra os hos Memira.

Hvornår kan jeg vende tilbage til arbejde?

Svar: De fleste kan genoptage arbejde efter cirka en uge, afhængigt af hvordan øjnene heler, og hvilken type arbejde man har. Synet er ofte tilstrækkeligt stabilt til daglige aktiviteter inden for en uge, men vil fortsætte med at forbedres i tiden derefter.

Henrik – optiker Memira Aalborg

Forundersøgelse

Book din forundersøgelse idag

Ved vores grundige forundersøgelse, giver vores specialuddannede optiker dig svar på, om dine synsfejl kan korrigeres, så du kan blive fri for briller og linser.