Geir Joar – landmand

Geir Joar er landmand og havde mange problemer med hverdagen på gården, da hverken briller eller linser fungerede for ham. Han fik fjernet sin synsfejl med et linseimplantat, ICL.

Fik briller som barn

Jeg opdagede da jeg gik i fjerde klasse, at jeg havde en synsfejl, da jeg ikke kunne se nummerpladen på bilerne, der kørte foran os. Og det var jo den måde vi legede som børn: at notere nummerplader. Det handlede om at have flest nummerplader på sin liste. Briller blev en nødvendighed for mig allerede som lille, og dengang syntes jeg, der var mange problemer forbundet med briller.

Jeg er vokset op på en gård sammen med min familie, og når man gør det, er det også helt naturligt, at man er en del af det aktive liv selvom man er barn. Jeg hjalp til i staldene og med andre opgaver, hvor jeg hurtigt fandt ud af hvilke problemer, man har i forbindelse med briller og gårdarbejde. Selv regnvejrsdage er besværligt, og dem har vi jo en del af. Regn på brillerne, dug på brillerne når man går fra huset over i stalden, varme dyr, kolde kølerum, snavs, affald og bare det at bevæge sig mellem at være ude og inde. Alt dette påvirker dig, hvis du bruger briller. For ikke at snakke om leg, når man er lille. Sneboldkamp er ikke særlig sjovt når man bruger briller, men det var noget vi brugte meget tid på, da vi var børn i Trøndelag.

Kontaktlinser

Da jeg  blev lidt ældre begyndte jeg at bruge kontaktlinser, og det var bestemt en fordel i forhold til briller. Overgangen til linser var god, men det var kun i begyndelsen. Efter fire år med dagslinser begyndte mine øjne at reagere på linserne. Det  var simpelthen for hårdt for mine øjne, de var kronisk røde og trætte. Jeg tænkte slet ikke på det slid, som øjnene udsættes for med dagslinser, og jeg var alt for dårlig til at give mine øjne hvile fra dem. Senere fik jeg min egen gård hvor jeg bl. a. startede med at drive økologisk mælkeproduktion. Jeg mødte altså igen de samme udfordringer, som da jeg var barn. Jeg blev meget frustreret og irriteret over, at jeg ikke kunne anvende linser, som jeg gerne ville, for briller var simpelthen ikke et alternativ. Jeg måtte finde en ny løsning.

Ikke godkendt til øjenlaser

Efter et stykke tid så jeg en annonce fra Memira, der omhandlede synskirurgi med øjenlaser. Det her er min mulighed tænkte jeg og bestilte en forundersøgelse. Efter forundersøgelsen var skuffelsen enorm, da jeg fik at vide, at jeg ikke var egnet til en laseroperation. Min sysnfejl og ikke mindst min hornhinde stemte ikke overens med en øjenlaserbehandling. Jeg var meget skuffet, men efter jeg fik det lidt på afstand konkluderede jeg, at Memira trods alt var professionelle. De gik ikke på kompromis med kvalitet.

Linseimplantat blev min løsning

Aftalen med Memira var, at optikeren ville kontakte mig hvis der kom nye behandlingsmuligheder, der kunne være relevant for mig og min synsfejl. Glæden var derfor meget stor, da optikeren ringede til mig to år senere og fortalte om det alternativ, de nu kunne tilbyde mig. De bød mig velkommen til en ny forundersøgelse og jeg rejste til Trondheim med nyt mod, men dog ikke med for høje forventninger, hvis nu jeg skulle få en ”nej” igen. Denne gang fik jeg heldigvis et ”ja”. ICL linseimplantat var den nye metode, som skulle løse min synsfejl. Jeg var ikke længe om at bestille tid til operation, for alle de daglige frustrationer var alt for store. Jeg tænkte, det er nu!

Operationsdagen

På selve operationsdagen ankom jeg tidligt til klinikken. Jeg blev modtaget af en rar dame, som informerede mig om forløbet. Selvom jeg er en rolig gut fra Trøndelag, kan jeg huske, at  jeg var ret nervøs. Jeg var meget spændt på hvad der skulle ske skridt for skridt. Ville det gøre ondt, kan mit syn blive ødelagt. Jeg var mere end bare spændt.

Vi var fire personer, som skulle opereres den dag, så vi sad alle sammen og ventede uden at snakke sammen. Jeg tror alle var mere aller mindre lige nervøse, da vi ventede på at blive kaldt ind på operationsstuen. Jeg synes det var rigtig rart at være den tredje, som skulle ind, for jeg oplevede de andre komme ud fra operationsstuen og være helt ”høje”. De snakkede om indgrebet og der var intet at være bange for. Når jeg tænker efter var det faktisk godt, at jeg ikke var den første, der skulle opereres, fordi de to andre var med til at berolige mig. Jeg havde jo både set og hørt dem efter operationen, så jeg tænkte – helt galt kan det jo ikke gå.

Jeg kom ind på operationsstuen og lagde mig klar og tog et par dybe vejrtrækninger (den berolignede pille gjorde nu sit arbejde). Kirurgen kunne nu gå i gang med sit arbejde. Det gjorde ikke ondt og det gik overraskende hurtigt. Efter operationen blev jeg fulgt tilbage til et hvilerum, hvor jeg kunne slappe af inden jeg kunne rejse hjem. Ingen smerte, ingen ubehag.

Efter operationen

Jeg fortryder ikke en eneste dag, at jeg fik foretaget denne operation, for min dagligdag er blevet markant bedre – så det er ren fryd og gammen. Det kunne simpelthen ikke være bedre. Når jeg arbejder i dag føler jeg, at jeg kan være 100% effektiv når jeg er i stalden, skoven eller andre steder. Den ekstra bonus er, at mit helbred også er blevet bedre fordi jeg kan bruge HMS-udstyr der  bl. a. Betyder at min støvmaske sidder korrekt uden at der er briller i vejen.

Kort og godt – det har været super godt!

Jeg var ikke længe om at bestille tid til operation, for alle de daglige frustrationer var alt for store. Jeg tænkte, det er nu!

Geir Joar