Lasek – For tynde hornhinder

LASEK er en øjenlasermetode, der især anvendes, hvis du har meget tynde hornhinder eller store synsfejl, hvor andre metoder som FS-LASIK ikke er egnede. LASEK anbefales til dig mellem 18–45 år, som har haft et stabilt syn i mindst to år. Behandlingen involverer ingen snit i hornhinden (“no cut”), hvilket gør den skånsom – men den kræver en længere helingsperiode og kan medføre mere ubehag i dagene efter indgrebet.

  • Frihed i træning, rejser og hverdag uden briller eller kontaktlinser
  • Store synsfejl (nær- eller langsynethed, astigmatisme)
  • Tynde eller irregulære hornhinder
  • Mulighed for delbetaling

Step for step – Bliv fri for briller og linser

Step 1

Book tid
på memira.dk 

Læs mere

Book tid til forundersøgelse online. Du kan også ringe på 88 80 28 00, så finder vi en tid, der passer dig.  

Step 2

Du besvarer et spørgeskema 

Læs mere

Du udfylder et kort spørgeskema om dit helbred og dine synsfejl. Kundeservice ringer til dig fra 88 80 28 00 for at bekræfte din booking og for at stille dig nogle opklarende spørgsmål. Du kan også selv stille spørgsmål. 

Step 3

Vi undersøger dine synsfejl  

Læs mere

Ved forundersøgelsen måler vi dine synsfejl og kortlægger dine øjne. Vi gennemgår resultatet. Hvis du er egnet til en behandling, booker vi tid til det.  

Step 4

Vi behandler dine synsfejl

Læs mere

Afhængig af dine unikke synsfejl og øjne udfører vi den behandling, som passer bedst til dig.  

Step 5

Vi følger op på behandlingen 

Læs mere

Du skal, afhængig af hvilken behandling du har fået, ind til en kontrol dagen eller ugen efter din behandling, og igen efter tre måneder og efter et år. Du har desuden adgang til vores vagttelefon.

Hvordan foregår en LASEK-operation?

LASEK kan anvendes som operationsmetode, hvis det ved forundersøgelsen af dine øjne viser sig, at dine hornhinder er for tynde til at kunne få lavet en FS-LASIK. Med LASEK kan vi korrigere nærsynethed ned til -7. Har du en bygningsfejl (astigmatisme) ned til -6, så kan vi også korrigere den med en LASEK. Metoden har været brugt i mange år, den er gennemtestet og almindelig anvendt over hele verden.

Før operationen

Inden din LASEK-behandling gennemgår du en grundig forundersøgelse hos vores specialister. Her vurderes dine øjne, og det sikres, at du er en egnet kandidat til denne øjenlasermetode. Hvis der opdages forhold, som kan påvirke resultatet negativt, vil vi fraråde indgrebet og i stedet vejlede dig om alternative løsninger.

Under operationen

På operationsdagen har lægen og sygeplejersken forberedt alt forud for behandlingen. Dit øje bliver lokalbedøvet med øjendråber, og du er vågen under hele proceduren.

I modsætning til FS-LASIK, hvor man laver et låg i hornhinden, er LASEK en såkaldt overfladebehandling (no cut). Det betyder, at hornhindens yderste cellelag (epitelet) løsnes og skubbes til siden, hvorefter laseren korrigerer krumningen på hornhinden for at rette din synsfejl. Til sidst lægges epitelet forsigtigt tilbage, og der sættes en beskyttende kontaktlinse på øjet for at fremme helingen.

Efter operationen

Selve behandlingen tager kun få minutter pr. øje og er smertefri, men du kan opleve ubehag, svie og lysfølsomhed i dagene efter.

Det er vigtigt, at du følger vores instruktioner for efterbehandling nøje – herunder brug af øjendråber og undgåelse af fysisk aktivitet – for at sikre et godt og stabilt resultat.  Efter ca. 3 måneder er synet oftest helt stabilt, når man har fået foretaget en LASEK.

Memira Aarhus Team billed

Priser LASEK

Metode24 måneders delbetaling med 0% renteDelbetaling*Kontant
LASEK (1 års garanti)776 kr./md.fra 499 kr./md. 17.900 kr
LASEK (10 års garanti)1.036 kr./md.fra 499 kr./md.23.900 kr.

Delbetaling

Vi tilbyder forskellige delbetalingsløsninger for at gøre øjenlaser og brillefrihed tilgængelig for så mange som muligt. Vælger du at opdele din betaling, modtager du hver måned en faktura fra Resurs bank. Du kan til enhver tid betale mere eller hele beløbet uden ekstra omkostninger.

* Pris eksempel på LASEK – Fast pris 499 kr/md. Løbetid: 44 Måneder. Månedlig ydelse: 499,00 kr. * Kreditbeløb: 17.900,00 kr. Rente: 3,97 % Oprettelsesgebyr: 495,00 kr. ** Administrationsgebyr / måned: 45,00 kr. ÅOP: 11,07 % Kreditomkostninger: 3.927,00 kr. Samlet beløb til betaling: 21.827,00 kr.


** Pris eksempel på LASEK – 24 mdr. rentefri. Løbetid: 24 måneder. Månedlig ydelse: 776,00 kr. * Kreditbeløb: 17.900,00 kr. Rente: 0,00 % Oprettelsesgebyr: 716,00 kr. ** Administrationsgebyr / måned: 0,00 kr. ÅOP: 1,97 % Kreditomkostninger: 716,00 kr. Samlet beløb til betaling: 18.616,00 kr.

Bemærk: Priserne kan variere afhængigt af individuelle forhold og eventuelle tilvalg. Det er derfor vigtigt at få en personlig vurdering for at få den mest præcise prisoplysning.

Der er 14 dages fortrydelsesret på finansiering.

Læs mere om vores priser

Lavere risiko end kontaktlinser

Hurtig og tryg behandling

Slip for bøvlet med briller og linser

Spørsmål og svar om LASEK:

Hvem kan få en LASEK-behandling?

Svar: LASEK egner sig til personer med nærsynethed, langsynethed eller bygningsfejl, som har en tynd hornhinde. Ved en grundig forundersøgelse vurderes det, om LASEK er den rette løsning for dig.

Gør LASEK ondt?

Svar: Selve behandlingen gør ikke ondt, da øjet bedøves med lokalbedøvende øjendråber. Efter operationen kan du dog opleve ubehag og ømhed i øjet i nogle dage, hvilket er normalt ved LASEK.

Hvor lang tid tager operationen?

Svar: Selve indgrebet tager kun få minutter pr. øje, og hele behandlingen er overstået på under 30 minutter.

Hvor hurtigt kan jeg se klart efter operationen?

Svar: De første dage efter operationen vil du være ekstra lysfølsom og dine øjne vil også løbe temmelig meget i vand. Synet kan variere i ugerne efter en LASEK-operation. Men efter cirka en uge ser de fleste så tilstrækkeligt godt, at de fungerer fint i hverdagen. Efter ca. 3 måneder er synet oftest helt stabilt, når man har fået foretaget en LASEK.

Er der risici ved LASEK?

Svar: LASEK er en sikker metode med lav risiko. Alvorlige komplikationer er sjældne, og eventuelle bivirkninger kan ofte behandles. Det er vigtigt at følge de efterbehandlingsråd, du får fra Memira.

Hvornår kan jeg vende tilbage til arbejde?

Svar: De fleste ser tilstrækkeligt godt efter cirka en uge til at kunne vende tilbage til daglige aktiviteter og arbejde – afhængigt af jobtype og individuelle forhold. Forvent dog, at synet kan variere i nogle uger, og at det først er helt stabilt efter cirka tre måneder.

Henrik – optiker Memira Aalborg

Forundersøgelse

Book din forundersøgelse idag

Ved vores grundige forundersøgelse, giver vores specialuddannede optiker dig svar på, om dine synsfejl kan korrigeres, så du kan blive fri for briller og linser.