Er du allerede behandlet for grå stær, men fortsat afhængig af briller?

Har du fået foretaget en grå stær operation? Bruger du briller? Memira kan hjælpe dig af med brillerne og den synsfejl, som gør, at du har brug for brillerne.

Lægen udfører operationen ved hjælp af teknisk udstyr, mikroskop og fine instrumenter, for at kunne udskifte dine eksisterende linser med de nye linser. Operationen tager cirka 15 minutter pr. øje og er smertefri.

Trifokal ekstralinse

Nu kan vi tilbyde dig, der tidligere har fået en grå stær operation, det samme gode brillefrie syn, som dem der får lavet en linseudskiftning. Dette ved at indsætte en trifokal ekstralinse foran grå stær linsen, som du allerede har fået opereret ind. Linsen har de samme trifokale egenskaber, som de linser vi benytter ved en linseudskiftning. Den korrigerer dine synsfejl og giver god synsskarphed på nært, mellem og langt hold – altså på tre afstande, derfor trifokal. Derfor vil du i de allerfleste tilfælde være fri for briller og kontaktlinser efter en operation med trifokale ekstralinser. Selve operationen foregår på samme måde, som en linseudskiftning.

Monofokal ekstralinse

Med en monofokal linse får du et godt syn uden briller enten på afstand eller på nært hold. Som regel vil man vælge godt syn på afstand, man vil så bruge en læsebrille, når man skal se noget tæt på. Ekstralinsen kan korrigere langsynethed, nærsynthed og bygningsfejl. I nogle tilfælde vælger man at korrigere et øje til at se godt på afstand og et øje til at se godt på nært hold. Dette kaldes monovision og kan være et alternativ til en trifokal ekstralinse i de tilfælde, hvor den ikke kan anbefales. Selve operationen foregår på samme måde, som en linseudskiftning.

Sådan foregår operationen

Før operationen

På operationsdagen møder du klinikpersonalet, som gennemgår hvordan alting kommer til at forløbe og fortæller om de ting, som du skal huske at tænke på efter din operation. Du er naturligvis mere end velkommen til at stille spørgsmål, og vende eventuelle overvejelser med personalet. Herefter vil du blive dryppet med bedøvende og pupiludvidende øjendråber. Hvis du føler behov for det kan du også få noget beroligende inden selve operationen. Operationen gør ikke ondt, men det er naturligt at føle en vis form for uro inden.

memira-linseudskiftning

Herefter møder du din øjenlæge, som foretager sin egen uafhængige forundersøgelse af dig og sikrer, at dine øjne er raske og egnede til et linseudskiftning. Hvis lægen opdager noget, som kan påvirke resultatet, afstår vi fra at operere dig.

Under operationen

Inde på operationsstuen har lægen og sygeplejersken forberedt alt forud for din operation. Under operationen passer øjenlægen og to sygeplejersker på dig og findes ved din side hele tiden.

Du bliver dryppet endnu en gang med lokalbedøvende øjendråber og herefter indledes operationen hvor vi indsætter den nye kunstige linse, som bliver siddende i øjet resten af livet. Lægen udfører operationen ved hjælp af teknisk udstyr, mikroskop og fine instrumenter, for at kunne udskifte dine eksisterende linser med de nye linser. Hele linseudskiftningsoperationen tager cirka 15 minutter pr. øje og er smertefri. Efter operationen skal du ind og slappe af i vores hvilerum, hvor du kan blive indtil du føler dig klar til at tage hjem. Du må ikke køre bil direkte efter operationen, så sørg gerne for at få et lift eller anden form for transport hjem. Du skal regne med at være på klinikken i cirka 2 timer i alt, på din operationsdag.

Efter operationen

Efter din operation lægger vi et antal opfølgende kontroller ind i kalenderen, hvor vi sikrer os, at dit syn udvikler sig som det skal. Efterkontrollerne indgår i den samlede pris for din operation. Oftest ser du godt direkte efter operationen, men det kan tage mellem 6 måneder og 1 år, før du helt har vænnet dig til dit nye syn. En gang imellem er det nødvendigt at supplere din linseudskiftning med en enkel laseroperation, for at opnå det ønskede resultat. Dette er helt normalt og indgår naturligvis i prisen for din linseudskiftning.

Operationen koster 54.900 kr. for begge øjne, og du er som altid dækket af Memiras 5 års tryghedsgaranti. Du kan også vælge at dele betalingen op, via en af vores delbetalingsløsninger

Spørgsmål?

Book tid

Se ledige tider og book en undersøgelse

Eller book via telefon på 88 80 28 00

Ring til os

Kundeservice
Man-Tors: 08:00 – 17:00
Fredag: 08:00 – 15:30
Ring på 88 80 28 00

Privat øjenkonsultation i Kolding / Aalborg / Aarhus
Ring på 88 80 28 00

Privat øjenkonsultation i København
Ring på 70 22 12 32

Stille et spørgsmål

Find ud af mere

Download brochure
Download

Se vores priser
Pris øjenlaser
Pris linseudskiftning

Se vores tider
Book