OCT (Optical Coherence Tomography) er en avanceret og helt smertefri scanning, der bruges til at få et detaljeret billede af øjets indre strukturer. Teknikken fungerer på samme måde som ultralyd, men bruger lysbølger i stedet for lydbølger til at skabe højopløselige tværsnitsbilleder. Med OCT kan vi nøjagtigt kortlægge nethinden, synsnerven og hornhinden.
Ved hjælp af OCT kan vi få en dybere forståelse af øjets sundhed før og efter synskorrigerende operationer.
