Overvejer du øjenlaser?
Find ud af, om øjenlaser kan være relevant for dig. Hos Memira starter det med en grundig undersøgelse af dine øjne og en individuel vurdering af dine muligheder.
Kan øjenlaser være relevant for dig?
Øjenlaser kan være en mulighed for mange med nærsynethed, langsynethed eller bygningsfejl. Men ikke alle øjne bør opereres.
Det afhænger blandt andet af:
Din alder
Øjenlaser er typisk relevant for voksne mellem 18 og 45 år.
Dit syn
Nærsynethed, langsynethed og bygningsfejl kan i mange tilfælde korrigeres med øjenlaser.
Om dit syn er stabilt
Dit syn skal som udgangspunkt have været stabilt gennem en periode.
Dine øjnes sundhed
Hornhinde, øjets anatomi og øvrige sundhed har betydning for, om en behandling kan anbefales.
Du behøver ikke selv vide, hvilken behandling der passer til dig. Det er det, vi undersøger.
To faglige vurderinger før en operation
Den rette behandling starter med den rette vurdering.
Hos Memira vurderes din egnethed i to trin.
1. En grundig forundersøgelse
En specialuddannet optiker undersøger blandt andet dit syn, hornhindens tykkelse og form, øjnenes sundhed og andre forhold, der har betydning for behandlingen. Vi taler også med dig om dine behov og forventninger.
2. Kirurgens egen vurdering
Inden en eventuel operation foretager kirurgen sin egen, uafhængige undersøgelse og vurdering.
Først når begge vurderinger peger på, at behandlingen er relevant og medicinsk forsvarlig, kan du anbefales en operation.
Kvalitet er også at sige nej. Hvis undersøgelserne viser, at øjenlaser ikke er den rette løsning for dine øjne, anbefaler vi ikke behandlingen.
Hvad koster øjenlaser?
Prisen afhænger af dine øjne og den behandling, der passer bedst til dig.
Øjenlaser og linseimplantat(ICL)
(Skånsom no-cut-behandling til dig med store synsfejl eller tynde hornhinder)
(Skånsom no-cut-behandling til dig med store synsfejl eller tynde hornhinder)
(Præcis og veldokumenteret laserbehandling med hurtig synsforbedring og kort helingstid)
(Avanceret no-cut-overfladebehandling ved store synsfejl og/eller tynde hornhinder)
(Moderne, minimalt invasiv laserbehandling med hurtig heling og høj komfort)
(Skånsom og reversibel løsning til store synsfejl eller tynde hornhinder)
Kom med Momo til øjenlaser
Hvordan foregår en øjenlaserbehandling egentlig?
Momo fik foretaget CLEAR øjenlaser hos Memira. I videoen kan du følge hans behandlingsforløb og få et indblik i undersøgelserne, operationsdagen og selve behandlingen.
Sådan foregår et øjenlaserforløb
Øjenlaser er en hurtig og sikker behandling. Hos Memira bliver du taget godt hånd om fra første forundersøgelse til afsluttet behandling. Her kan du læse, hvordan hele forløbet foregår – fra forundersøgelse til klarere syn.
1. Forundersøgelsen
Dit forløb starter med en grundig undersøgelse af dine øjne.
Vi foretager en række målinger og undersøgelser, som blandt andet kan omfatte din synsfejl, hornhindens form og tykkelse, pupilstørrelse og øjnenes sundhed.
Du får samtidig mulighed for at stille spørgsmål og tale med os om dine behov og forventninger.
Hvis du bruger kontaktlinser, skal du holde pause med dem inden undersøgelsen. Hvor længe afhænger blandt andet af typen af kontaktlinser. Du får konkret information inden din tid.
2. Kirurgen undersøger dine øjne
Inden operationen foretager kirurgen sin egen undersøgelse og vurdering.
Det er den anden faglige vurdering i forløbet og betyder, at det på ny vurderes, om behandlingen er relevant og medicinsk forsvarlig.
Hvis der opstår et fund eller en faglig tvivl, kan operationen blive udsat eller frarådet.
3. Selve øjenlaserbehandlingen
Inden behandlingen får du lokalbedøvende øjendråber.
Hvordan selve operationen foregår, afhænger af den valgte lasermetode. Behandlingen er normalt kort, og personalet guider dig gennem de forskellige trin undervejs.
Efter operationen hviler du kort på klinikken, inden du kan tage hjem. Du må ikke selv køre hjem efter operationen.
4. Kontrol og opfølgning
Synet og helingen udvikler sig forskelligt fra person til person og afhænger også af den valgte behandlingsmetode.
Efter operationen følger relevante kontroller og opfølgning. Hvis du oplever gener, eller hvis synet ikke udvikler sig som forventet, undersøger vi dine øjne og vurderer det videre forløb individuelt.

Ofte stillede spørgsmål om øjenlaser
Hvor lang tid tager øjenlaser?
Svar: Selve laserbehandlingen er kort, men du skal afsætte længere tid til hele besøget på operationsdagen på grund af undersøgelser, forberedelse og tiden efter behandlingen.
Gør øjenlaser ondt?
Svar: Inden behandlingen bedøves øjet med øjendråber. Oplevelsen er individuel, og nogle kan opleve tryk eller ubehag under eller efter behandlingen.
Graden og varigheden af gener efter operationen afhænger blandt andet af behandlingsmetoden. Ved forundersøgelsen gennemgår vi, hvad du kan forvente ved den metode, der eventuelt anbefales til dig.
Hvad koster øjenlaser?
Svar:Øjenlaser hos Memira koster fra 17.900 kr. for begge øjne. Prisen afhænger af den behandlingsmetode, der vurderes relevant for dig.
Vi tilbyder også mulighed for delbetaling.
Hvor hurtigt kan jeg se efter øjenlaser?
Svar: Det afhænger af behandlingsmetoden og den enkelte patients heling. Nogle oplever hurtigt en forbedring, mens synet ved andre metoder udvikler sig over længere tid.
Du får information om det forventede forløb for netop din behandling inden operationen.
Er der risici ved øjenlaser?
Svar: Ja. Ingen operation er uden risiko.
Efter øjenlaser kan der blandt andet forekomme tørhed, lysfølsomhed, blænding eller lysringe. Der findes også andre bivirkninger og komplikationer, og risikoen afhænger blandt andet af øjnene og behandlingsmetoden.
Derfor undersøger vi dine øjne grundigt inden en eventuel behandling og gennemgår relevante risici med dig, før du beslutter dig.
