Slip for briller
med linseudskiftning
4.5
Mere end 10.000 vælger Memira hvert år
Hvad er linseudskiftning (RLE)?
Linseudskiftning er en behandling, der korrigerer både alderssyn og andre synsfejl. Behandlingen er særligt velegnet til dig over 45 år, som ønsker at slippe for briller eller kontaktlinser og få klart syn i hverdagen. Samtidig elimineres risikoen for at udvikle grå stær senere i livet. Hos Memira tilbyder vi også privat behandling for grå stær, hvis du ønsker at undgå lange ventetider i det offentlige.
- Eliminerer risikoen for grå stær senere i livet
- Moderne teknologi og linser af høj kvalitet
- En varig løsning – en engangsinvestering i dit syn

Hvordan foregår en linseudskiftning?
Linseudskiftning udføres med moderne teknologi og linser af høj kvalitet. Behandlingen varetages af erfarne og specialuddannede øjenlæger for at sikre det bedst mulige resultat.
Formålet med linseudskiftning er at korrigere alderssyn samt andre synsfejl som langsynethed, nærsynethed og bygningsfejl (astigmatisme). Målet er at reducere – eller helt fjerne – behovet for briller og kontaktlinser.
Selve indgrebet er hurtigt, skånsomt og smertefrit. Herunder kan du læse, hvordan hele forløbet foregår – fra første undersøgelse til efterkontrol.
1. Gratis forundersøgelse
Forløbet starter med, at du booker en gratis forundersøgelse (værdi 990 kr.). Undersøgelsen er individuel og tilpasses dine behov, dit syn og dine ønsker.
Du møder en af vores specialiserede optikere, som vurderer, om linseudskiftning er en egnet løsning for dig. Vi foretager en grundig analyse af dine øjne, hvor vi blandt andet måler:
- hornhindens tykkelse
- pupillens størrelse
- dine præcise synsfejl
Du har god tid til at stille spørgsmål og får en faglig anbefaling af den løsning, der passer bedst til dig.
Forberedelse:
Bruger du kontaktlinser, skal dine øjne hvile fra disse inden forundersøgelsen. Typisk i mindst 5 dage – den præcise periode afhænger af linstypen. Du får nærmere information, når du har booket din tid.
2. Selve linseudskiftningen
Inden operationen foretager en øjenlæge en uafhængig vurdering af dine øjne. Hos Memira skal både optiker og øjenlæge være enige om, at en operation er den rette løsning. Det giver dig dobbelt faglig vurdering og ekstra tryghed.
Under operationen bliver du taget hånd om af øjenlægen og to sygeplejersker, som er hos dig hele tiden. Øjnene bedøves med lokalbedøvende øjendråber, og herefter udskiftes øjets naturlige linse med en kunstig linse, der bliver siddende resten af livet.
Samtidig forebygges udviklingen af grå stær.
Selve indgrebet tager cirka 15 minutter pr. øje. Efterfølgende kan du slappe af i vores hvilestue, så længe du har behov for det.
Du må ikke selv køre bil hjem efter operationen, så sørg for transport. Forvent at være på klinikken i alt cirka 2 timer.
3. Efterkontroller og opfølgning
Efter operationen planlægger vi en række opfølgende kontroller, hvor vi sikrer, at din synsudvikling forløber som forventet.
De fleste oplever et markant forbedret syn hurtigt, men det kan tage op til 6–12 måneder, før øjnene er fuldt tilpasset den nye linse.
Alle efterkontroller er inkluderet i prisen. I nogle tilfælde kan det være nødvendigt at supplere med en enkel laserbehandling for at opnå det optimale resultat. Dette er helt normalt og er også inkluderet i prisen for din linseudskiftning.
Det er vigtigt, at du møder op til alle planlagte kontroller – også selvom du oplever, at du ser godt. Optikeren kan opdage forhold, som ikke nødvendigvis kan mærkes.
Har du spørgsmål eller føler dig utryg undervejs, er du altid velkommen til at kontakte os.

Vores metoder til linseudskiftning
Der findes flere forskellige linsetyper og metoder ved linseudskiftning. Hvilken løsning der er bedst for dig, afhænger af dit syn, dine øjnes anatomi og dine behov i hverdagen.
Ved den gratis forundersøgelse hjælper vi dig med at finde den løsning, der passer bedst til dig – baseret på en grundig vurdering af dine øjne og dine ønsker til dit syn.
Monofokal
En monofokal linse giver skarpt syn på enten lang afstand eller tæt på. Det betyder, at du typisk vælger én primær synsafstand, mens der fortsat kan være behov for briller til andre afstande.
Monofokale linser kan også vælges i en torisk variant, som korrigerer bygningsfejl (astigmatisme).
Fordele ved monofokal linse:
- Færre optiske bivirkninger sammenlignet med multifokale linser
- Kan korrigere alderssyn, langsynethed eller nærsynethed
- Mulighed for korrektion af bygningsfejl (astigmatisme)
Multifokal
En multifokal linse giver mulighed for godt syn på nær, mellem og lang afstand. Linsen har flere styrker, hvilket gør det muligt at tilpasse synet mere fleksibelt til din hverdag.
Multifokale linser vælges ofte af dig, der ønsker størst mulig uafhængighed af briller.
Fordele ved multifokal linse:
- Korrigerer alderssyn, langsynethed, nærsynethed og bygningsfejl
- Giver syn på flere afstande
- Kan tilpasses forskellige behov og livsstile
EDOF
EDOF-linser giver et udvidet skærpedybde, særligt på mellemafstand og afstand. De anvendes ofte i kombination med en såkaldt mild monovision, hvor det ene øje indstilles til nær, og det andet til afstand.
Når begge øjne er åbne, samarbejder hjernen automatisk om at vælge det skarpeste billede – så du oplever et mere sammenhængende syn.
EDOF-linser kan også være toriske, hvilket betyder, at bygningsfejl (astigmatisme) kan korrigeres.
Fordele ved EDOF-linse:
- Korrigerer alderssyn samt langsynethed, nærsynethed og bygningsfejl
- Større skærpedybde end monofokale linser
- Færre optiske bivirkninger som fx haloer sammenlignet med multifokale linser
Linseudskiftning (RLE)
(Linse med én styrke til skarpt syn på enten nær eller lang afstand.)
(Flerstyrket linse til godt syn på nær, mellem og lang afstand.)
(Linsetype med øget dybdeskarphed – særligt velegnet til mellemafstand og afstand.)
Din tryghed er i fokus
Hos Memira følger vi dig hele vejen – også efter din behandling. Vores tryghedsgaranti er din sikkerhed for, at dit syn bliver fulgt tæt, og at du altid kan få hjælp, hvis du har brug for det.
- Gratis opfølgende kontroller, så vi sikrer, at alt udvikler sig, som det skal
- Gratis supplerende behandlinger, hvis der er behov for det
- Adgang til akut telefonrådgivning efter operationen
- Fri adgang til alle vores klinikker – du kan møde op på enhver af vores ca. 60 klinikker i Norden
Spørgsmål og svar om linseudskiftning:
Vil I anbefale en linseudskiftning til alle?
Svar: Vi anbefaler en linseudskiftning til alle dem som er over en vis alder, hvor de har aldersbetinget fokuseringsbesvær og er trætte af deres briller.
Gør en linseudskiftning ondt?
Svar: En af de mest almindelige bekymringer er, om en linseudskiftning gør ondt. En linseudskiftning gør ikke ondt. Den er smertefri. Efter indgrebet kan der forekomme en mild ubehag i form af let irritation eller en grusfornemmelse i øjet, men dette er kortvarigt og forsvinder som regel inden for få dage.
Hvordan foregår en linseudskiftning?
Svar: Forløbet starter med en grundig forundersøgelse, hvor vi vurderer, om du er en egnet kandidat til RLE. Selve operationen tager mellem 10-20 minutter pr. øje og er smertefri, da den udføres under lokalbedøvelse. Den naturlige linse fjernes og erstattes med en specialdesignet linse, der tilpasses dine synsbehov. Efter operationen kan du tage hjem samme dag, og allerede dagen efter vil du opleve en markant forbedring af dit syn, som stabiliserer sig over de kommende uger.
Kan en linseudskiftning korrigere alle synsfejl?
Svar: Ja, både nærsynethed, langsynethed, bygningsfejl og alderssyn.
Hvor lang tid tager en linseudskiftning?
Svar: En linseudskiftning tager typisk 15 minutter pr. øje.
Hvor længe holder en linseudskiftning?
Svar: En linseudskiftning holder livet ud, den kunstige linse vi sætter ind, holder hele livet og skal aldrig skiftes igen.
Hvordan vil mit syn være efter en linseudskiftning?
Svar: Efter en linseudskiftning vil de fleste opleve et betydeligt forbedret syn – både på afstand og tæt hold. Mange bliver helt fri for behovet for briller og kontaktlinser. Dog kan resultatet variere lidt fra person til person, afhængigt af øjnenes individuelle tilstand og eventuelle tidligere synsproblemer. Vores erfarne kirurger bruger den nyeste teknologi for at sikre, at du opnår det bedst mulige syn efter operationen.
