Afhængig af din synsfejl, kan det være sådan, at du ikke må køre hjem efter din forundersøgelse. Efter din synskorrigerende øjenoperation kan du ikke selv køre hjem – eller føre bil samme dag – da de øjendråber som du bliver dryppet med under operationen påvirker synet. Afhængig af hvilken operation du har fået foretaget, kan det tage alt lige fra et døgn til et par uger, før du igen kan køre bil.
Dét, der afgør om du er klar til at køre bil igen efter din øjenlaser eller linseudskiftning, er synsskarpheden. Når du mærker at dit syns skarphed er fuldstændigt tilbage, så kan du igen køre bil.