Indadvendte øjenlåg (entropion)

Et indadvendt øjenlåg er en tilstand, der kan forårsage rødme, irritation, øget tåreproduktion – og i nogle tilfælde endda sår på hornhinden. Tilstanden ses oftest hos ældre mennesker som resultat af nedsat elasticitet i huden og bindevævet. I alvorlige tilfælde kan et indadvendt øjenlåg opereres for at genoprette den normale position.

Et indadvendt øjenlåg, er kendetegnet ved, som benævnelsen indikerer, at øjenlåget vender indad og gnider mod øjet. Tilstanden forekommer normalt i det nederste øjenlåg og kan være meget ubehageligt.

Årsager til indadvendt øjenlåg

Efterhånden som vi bliver ældre, falder elasticiteten i vores hud og bindevæv, hvilket er den mest almindelige årsag til et indadvendt øjenlåg. Tilstanden kan også forekomme efter en skade, tilbagevendende betændelse eller tidligere operation, der har forårsaget ardannelse. Nogle hud- eller slimhindesygdomme kan også være en underliggende årsag til tilstanden.

Symptomer på indadvendt øjenlåg

Med et indadvendt øjenlåg kan øjet blive irriteret og rødt med øget tåreproduktion og en ubehagelig gnavende fornemmelse. Øjenvipperne ligger og gnider mod øjet, hvilket kan forårsage små sår på hornhinden. Dette kan være meget smertefuldt og kan endda føre til infektioner. Den mest alvorlige konsekvens af et indadvendt øjenlåg er synshandicap på grund af beskadigelse af hornhinden.

Behandling af indadvendt øjenlåg

Et indadvendt øjenlåg, der forårsager stort ubehag, kan behandles med en operation, hvor øjenlåget afkortes og strammes for at genskabe den normale position. Der er forskellige kirurgiske metoder, og ved hjælp af en forundersøgelse kan øjenlægen vurdere, hvilken metode der passer bedst til den enkelte.

Operationen udføres med lokalbedøvelse og tager mellem 30 og 60 minutter afhængigt af den kirurgiske metode. Efter operationen lindres symptomerne normalt hurtigt.

Mens du venter på en operation eller i tilfælde af mildt ubehag, kan en midlertidig løsning være hudvenligt tape. Du stabiliserer det nedre øjenlåg ved at sætte den ene ende af tapen under øjenlågskanten og den anden ende på kinden. Spændingen skal få øjenlåget til at vende tilbage til sin normale position, således det ikke gnides mod øjet.

Memira – Øjenlægernes Hus foretager øjenlågskirurgi. Book din tid her.

Spørgsmål?

Book tid – Øjenlæge

Book tid til en udvidet undersøgelse hos Memira private øjenlæger i København, Kolding, Aarhus og Aalborg.

Eller book via telefon på 88 80 28 00

Ring til os

Kundeservice
Telefonen har åben:
Man-Tor 08:00 – 17:00
Fre: 08:00 – 15:30
Ring på 88 80 28 00

Privat øjenkonsultation i Kolding / Aalborg / Aarhus
Ring på 88 80 28 00

Privat øjenkonsultation i København
Ring på 70 22 12 32

Stille et spørgsmål

Find ud af mere

Download brochure
Download

Se vores priser
Pris øjenlaser
Pris linseudskiftning

Se vores tider
Book