En betændelse i synsnerven rammer oftest et enkelt øje, hvilket fører til nedsat syn. Forstyrrelsen viser sig hurtigt, men graden af synsnedsættelse kan variere. Du kan se sløret og få farveforstyrrelser, og du kan være øm omkring øjet, hvis du rører ved det. En synsnerve betændelse går ofte over af sig selv uden at efterlade nogle permanente synsskader.
Synsnervebetændelse, som også kaldes optikusneurit, er en tilstand, der forårsager pludselig synsnedsættelse i det pågældende øje.
Synsnervens funktion er at transportere det visuelle indtryk fra øjet til hjernen. Når lysstrålerne kommer ind i øjet, reagerer synscellerne og sender nerveimpulser til hjernen via synsnerven. I hjernen bearbejdes informationerne, og billederne af det vi ser skabes. Hvis der går betændelse i synsnerven, kan den ikke formidle de synsindtryk, som den skal, hvilket resulterer i nedsat syn.
Synsnervebetændelse rammer oftere kvinder end mænd, men man kender stadig ikke den direkte årsag til, hvorfor betændelsestilstanden opstår. I nogle tilfælde ses det, at der kan være en sammenhæng mellem synsnervebetændelse og andre infektioner eller inflammatoriske sygdomme, som kroppen udsættes for. Andre sygdomme kan derfor udløse en synsnerve betændelse, men det kan også forekomme alene.
Synsnerve betændelse kan have sammenhæng med sygdommen multiple sklerose (MS).
Du får nedsat syn, hvis du får betændelse i synsnerven, men graden varierer fra person til person. Det går oftest hurtigt, og synsforstyrrelsen viser sig oftest inden for et par dage og nogle gange endnu hurtigere.
Dele af synsfeltet kan forsvinde eller blive sløret og farvesynet bliver ofte forstyrret, hvilket kan være ekstra tydeligt, når det er et enkelt øje, der rammes.
Øjet kan også være ømt, når du rører ved det.
En betændelse i synsnerven går i de fleste tilfælde over af sig selv. Risikoen for permanent nedsat syn er lille, så længe betændelsen ikke opstår gentagne gange.
Kortisonbehandling kan i nogle tilfælde reducere betændelsen. Om det har nogen effekt er stadig uvis, og risikoen for bivirkninger må opvejes, inden man beslutter sig for behandling.
Book tid til en udvidet undersøgelse hos Memira private øjenlæger i København, Kolding, Aarhus og Aalborg.
Eller book via telefon på 88 80 28 00