Glaslegemet (corpus vitrium) er en geléagtig væske, som udfylder rummet mellem nethinden og linsen. Den fylder størstedelen af øjets indre, og har til opgave at holde øjet udspændt og sørge for øjets form.
Glaslegemet består mest af vand (98-99 %) men også af fibre, salte og imunceller, samt hyaluronsyre, hvilket giver den tyktflydende konsistens. Med alderen ændrer glaslegemet sig og bliver mere vandig.
Glaslegemet skal helst være helt gennemsigtig eftersom de lysstråler, der kommer ind i øjet passerer det på dens vej til nethinden. Det er helt naturligt, at der kommer uklarheder i glaslegemet, som for det meste er aldersbetingede. Det er forandringer som gør, at der kan forekomme partikler eller størknet geleklumper i glaslegemet, hvilket giver anledning til skygger. Disse partikler kommer i vejen for lysstrålerne og fremkalder skygger på nethinden. Det kan se ud som små prikker eller uklare områder i synsfeltet. Dette kaldes for floaters (mucus volantes).
Mange mennesker oplever disse floaters/glaslegemepletter, og de kommer blandt andet med alderen. Det er for det meste ganske ufarligt og kaldes for glaslegemesammenfald. Hvis pletterne kommer hurtigt og øges kraftigt kan det være et tegn på en mere alvorlig tilstand, som kaldes nethindeløsning. Derfor er det vigtigt, at du hurtigt bliver undersøgt, hvis du oplever tiltagende pletter i synsfeltet.
Se ledige tider og book en undersøgelse
Eller book via telefon på 88 80 28 00
Kundeservice
Man-Tors: 08:00 – 16:00
Fredag: 08:00 – 15:30
Ring på 88 80 28 00
Privat øjenkonsultation i København
Ring på 70 22 12 32