Kundecenter

Hornhinden - øjets mest lysbrydende komponent

Hornhinden, eller cornea som den hedder på latin, er den gennemsigtige hinde, som sidder ud over regnbuehinden og pupillen. Den har ingen blodkar og optager sin næring fra øjets tårefilm og kammervand. Hornhinden er cirka en halv millimeter tyk og består af fem lag: Epitel, Bowmans membran, stroma, Descemets membran og endotel.

Hornhinden bryder lyset i øjet.

Det yderste lag af hornhinden er epitelet, som skal sørge for at beskytte øjet mod snavs og ydre skader. I epitelet dannes der konstant nye celler, som gør at de hele tiden fornyes. Det betyder også, at hornhinden har en utrolig god helingsevne og yderlige skader læges derfor hurtigt. Epitelet har også mange nerver og er meget følsomt ved berøring. Hvis et fremmedlegeme rører hornhinden udløser epitelet en refleks, der får øjnene til at lukke.

Hornhinden bryder lyset i øjet

Ud over at beskytte øjet skal hornhinden også hjælpe med at bryde det lys, som kommer ind i øjet. Faktum er, at hornhinden står for hele to tredjedele af øjets samlede brydning af lyset. Resten af lyset brydes af linsen i øjet. Det er vigtigt, at lysstrålerne brydes på et og samme punkt på nethinden for at du kan se skarpt. Hvis lysstrålerne i stedet brydes foran eller bagved nethinden resulterer det i uskarpt syn. Hornhinden er derfor meget vigtig for at have et godt syn.

En ujævn krumning på hornhinden forårsager bygningsfejl

Hvis hornhinden har ujævne krumninger, så har man bygningsfejl (astigmatisme), eftersom lyset ikke kan brydes som det skal. Den ujævne hornhinde gør i stedet, at lysstrålerne spredes ud og rammer nethinden over et bredere område, hvilket kan resultere i slørret syn på kort og lang afstand.