Memira på Filippinerne 2019

Hvert år besøger optikere fra Memira forskellige steder i verden, hvor folk ikke selv har råd til briller. Konsekvensen af et dårligt syn, når man går i skole, på arbejde eller bare prøver at gennemføre en helt almindelig hverdag, kan være svær at begribe for os almindelige danskere – Vi tager det som en selvfølge, at der findes forskellige, gode løsninger, når man har en synsfejl.

Du ved måske, at Memira indsamler briller, fra de mange tusinde mennesker, som hvert år får en synkorrigerende operation hos os – de har jo ikke selv brug for dem længere. Det er disse briller, som vi deler ud til folk, der har brug for dem i andre dele af verden.

I år gik rejsen til Filippinerne med på turen var vores dygtige optiker Anna Doj, der til dagligt arbejder på en af vores svenske klinikker. Her er, hvad Anna skriver om sin tur til Filippinerne:

“Jeg har vært med på Vision For All’s aller første tur til Filippinerne. Min Memirakollega Annika Höök var projektleder på turen, hvilket var fantastisk, da hun selv definerer Filippinerne som sit andet hjemland. Annika og hendes roommate Estoy + familie åbnede muligheder for os frivillige, så vi kunne levere de bedt mulige resultater under vores ophold. Vi optikere hjalp dagligt ca. 100 mennesker. Naturligvis kan vi ikke udføre synsundersøgelser af 100 mennesker pr. dag, pr. optiker lige så grundigt, som vi gør hjemme på vores Memira-klinikker. Men vi kom hurtigt frem til gode løsninger for hver enkelte person, og det er det vigtigste. Vi giver dem herved en meget bedre hverdag. Det er så dejligt at vide.

Jeg husker specielt en lille dame, hendes briller havde været ødelagte i noget tid, men hun havde ikke råd til at få dem repareret. Hun havde virkelig et dårligt syn, faktisk -7,5. Har man bare lidt minusstyrke forstår man, hvor besværlig, for ikke at sige umulig, en hverdag uden briller har været for hende.  Jeg fandt den korrekte brillestyrke til hende og hun priste gud og gav mig et varmt og langt knus. Dette var så rørende for mig! Både den lille dame og jeg stod i en stund og græd af glæde. Tænk – hvilken lykke!”