Forskellen mellem øjenlasermetoder

Få overblik over de forskellige øjenlasermetoder

Hvis du er nærsynet og måske har bygningsfejl, så er øjenlaser et rigtigt godt valg, når du skal have foretaget en synskorrektion. Risici er små og der findes metoder, som stort set er smertefri og ikke kræver noget sygefravær fra job eller studier. Desuden sparer du en hel del penge, hvis du i dag bruger kontaktlinser, samtidigt med at du slipper med det daglige nørkleri med linserne. Selv hvis du anvender briller, sparer du ofte så meget på at slippe for at købe dem fremover, så det faktisk betaler hele udgiften for din øjenlaser.

Resultatet

Ikke alle øjne er egnede til øjenlaser. Derfor er en grundig forundersøgelse nødvendig for at undgå unødige risici. Seriøse klinikker siger nej til cirka én ud af fem, der gerne vil have foretaget en øjenlaser. Det er derfor vigtigt, at du er omhyggelig med at stille spørgsmål til klinikken om dette, så du kan føle dig helt tryg i dit valg.

Årsager til ikke at få foretaget en øjenlaser er eksempelvis, hvis dit syn ikke er helt stabilt, hvis du er gravid, hvis du har visse øjensygdomme eller hvis dine hornhinder viser sig at være for tynde. I sidstnævnte tilfælde kan et linseimplantat være et bedre alternativ.

Forudsat at forundersøgelsen viser, at du er egnet til øjenlaser og dit syn er stabilt, kan du forvente, at du kan se uden briller og linser frem til den dag omkring de 45 år, hvor du begynder at få alderssyn (gammelmandssyn). Til den tid er det muligt at få foretaget en linseudskiftning og fortsat slippe for briller og kontaktlinser. Der findes dog sygdomstilstande, som kan indtræffe uanset om du har fået lavet øjenlaser eller ej. Disse sygdomstilstande kan forandre synet, så man får brug for briller senere i livet, også selvom man har fået foretaget en øjenlaser. Kun 1% af dem, som har fået foretaget en øjenlaser hos Memira, angiver at de, et år efter behandlingen, er nødsaget til at anvende briller i visse situationer.

Hvilken metode skal man vælge?

Der findes ikke én metode, som er optimal for alle øjne og alle menneskers livsstil. Det er derfor vigtigt, at den klinik du vælger, har kompetencer og erfaring indenfor flere metoder, således at du bliver anbefalet den metoder, der er bedst for lige præcis dig og dine øjne.

Lasermetoder

Selvom det ikke er dig, men optikeren og lægen, der udvælger og anbefaler den bedst egnede metode, så kan det stadig være interessant for dig at vide, hvilke metoder, der findes:

• Trans-PRK Ved Trans-PRK anvendes laseren til at fjerne hornhindens yderste lag. Efterfølgende korrigeres synsfejlen på øjets forreste del ved hjælp af en såkaldt excimerlaser. Når synsfejlen er korrigeret, sættes der en beskyttende gennemsigtig linse på øjet, som beskytter det under helingsprocessen. Selve operationen gør ikke ondt, da øjet er lokalbedøvet, men efter en Trans-PRK må man regne med smerte og lysfølsomhed i op til en uge efter operationen. Til at begynde med kan smerten være kraftig og en sygemelding kan være nødvendig.

• No-cut No-cut er et varemærke som dækker over samme metode som Trans-PRK.

• LASEK Ved LASEK opløses det yderste cellelag af hornhinden med en svar alkoholopløsning, hvorefter laget føres til siden ved hjælp af et instrument. Derefter anvendes Excimerlaser for at korrigere synsfejlet, ved at omforme krumningen på hornhinden. Ligesom ved Trans-PRK er øjet lokalbedøvet, så operationen er i princippet smertefri. Man skal dog regne med at få ondt, samt at være lysfølsom i en periode, der kan varer fra nogle få dage og op til en uge. Smerten lindres med smertestillende medicin, som du får med dig hjem efter din behandling. Lysfølsomheden kan afhjælpes ved hjælp af solbriller. En sygemelding kan dog være nødvendig. LASEK passer godt, hvis det ved forundersøgelsen viser sig, at hornhinderne er tynde, eller hvis man i sit daglige virke risikerer slag mod hovedet (f.eks. ved kampsport eller politiarbejde). I disse tilfælde er metoder, der indebærer at der laves et låg i hornhinden mindre velegnede.

• ELSA ELSA er et ældre navn for LASEK.

• LASIK LASIK er en ældre metode, der sjældent anvendes i dag. Ved LASIK benytter kirurgen en mekanisk kniv til at lave et tyndt snit gennem knapt en tredjedel av hornhindens tykkelse. Låget vippes til side og en Excimerlaser anvendes til at korrigere selve synsfejlen. Derefter lægges låget tilbage på plads. Øjet er lokalbedøvet undervejs, og efter operationen kan man hurtigt vende tilbage til sit almindelige virke.

• FS-LASIK FS-LASIK er en nyere og mere moderne version af LASIK. Her anvendes en femtosecund (FS) laser i stedet for den mekaniske kniv til at lave låget i hornhinden. Takket være femtosecundteknikken kan låget derved gøres tyndere, mere jævnt og mere individuelt tilpasset end hvad man kan ved LASIK. Når synsfejlen er korrigeret med excimerlaseren vippes låget i hornhinden tilbage på plads og hvor det hurtigt hæfter. Under hele behandlingen er øjet lokalbedøvet og der mærkes derfor ingen smerte. Man kan se umiddelbart efter operationen og de allerfleste kan allerede dagen efter tage på arbejde som normalt. Metoden indebærer minimal smerte efter behandlingen og sygemelding er ikke nødvendig.

• ReLEx SMILE Ved ReLEx SMILE anvendes udelukkende en femtosecundlaser. Synsfejlen korrigeres ved at hornhindens krumning omformes. Omformningen foretages ved at femtosecundlaseren – inde i horninden – skaber et tyndt lag, som efterfølgende fjernes ved hjælp af et lille snit. Denne metode kan udelukkende korrigere nærsynethed og bygningsfejl. ReLEx SMILE er en relativ ny metode, hvor risici endnu ikke er tilstrækkeligt kortlagt til at kunne imødekomme Memiras dokumentationskrav for metodens resultater. Når der er foretaget tilstrækkeligt mange operationer til statistisk set at kunne vurdere risici, vil vi muligvis overveje at benytte os af SMILE-metoden. Dette dog kun såfremt det viser sig, at denne metode – i sammenligning med vores nuværende metoder – indebærer nogle fordele.