Kampagne! Undersøgelse kun 10 kr. (Ord 300kr.) Book nu!
Kundecenter

Vores første arbejdsdag

var-forsta-arbetsdag (1)
Carmencita laver morgenmad til os og så dytter bussen udenfor. På den første arbejdsdag skal vi til San Pedro Mashauat, som er en lille by, der ligger ca. 40 minutters kørsel fra hvor vi bor. Der bor ca. 45.000 mennesker og de fleste er bønder. Dagslønnen her er i gennemsnit 5 USD og befolkningen lever helt enkelt af det, som de selv producerer.

Ved rådhuset i San Pedro Mashauat snor sig en enorm kø af mennesker, som bare venter på at få lavet en synsundersøgelse. Vi tæller hurtigt omkring 400 forventningsfulde mennesker. Dem, som har råd, betaler 1 USD for synsundersøgelsen og et par briller. Dem, som ikke har råd, betaler ingenting. De indtægter, som Vision For All får ind, går til at betale værtsfamilierne for mad og husly, samt andre fornødenheder, som arbejdsgruppen kan få brug for under deres rejse.

Inden vi begynder, hilser vi på borgmesteren Carlos Ramos som byder os velkommen. Og så går dagen ellers for alvor i gang. Tempoet er højt, menneskerne glade og vi når at dele massevis af briller ud, før vi indser, at vi er ved at løbe tør. Hovedparten af brillerne blev jo tilbageholdt i tolden. For at løse problemet her og nu, er vi nødt til at fortsætte med at lave synsundersøgelser – og har vi ikke flere briller med den rigtige styrke tilbage, må vedkommende komme igen dagen efter og få et par – dog uden at stå i kø i flere timer under den stegende sol. Det fungerer rigtig fint for de fleste – lige indtil det bliver en 90-årig mands tur.

At han er mødt op alene er ganske usædvanligt. Alle ældre kommer normalt med en, der tager hånd om dem. Men ikke ham her. Han er stort set blind på det ene øje og har brug for virkelig stærke bifokale briller (briller med forskellige styrker i et og samme glas). Briller som vi ikke har med os denne dag. Da jeg beder ham om at komme tilbage dagen efter, bliver han meget ked af det. Han fortæller, at han er helt ensom og savner en familie, der kan hjælpe ham. Eftersom han har meget svært ved at gå, er det ikke muligt for ham at komme tilbage til pladsen igen dagen efter. Det skær i hjertet og man føler sig magtesløs. Efter at have talt med optikeren Maja, finder vi en løsning til ham, og han får flere par briller med forskellig styrke, som han kan skifte imellem. Da han tager brillerne på én efter én og vi beder ham om at læse de forskellige rækker på synstavlen, udbryder han, at han kan se! Mission completed! Og følelsen der opstår, når man ser nogen blive så glad, er hel ubeskrivelig.