Vores værtsfamilie

vardfamlj
Første dag i El Salvador er jetlaget tydeligt. Alle vågner omkring kl. 7, trods vi kun at have fået ca. 4 timers søvn. Vi går rundt i huset, som vi bor i og ser os lidt omkring. Det var så mørkt, da vi ankom om natten, at vi slet ikke har nogen forestilling om, hvordan vores omgivelser ser ud. Huset er som en lille oase, midt i det, som bedst kan beskrives som en kombination af tætbevokset regnskov og vidtrækkende majsmarker. Store palmer, mango- og banantræer. Det er uundgåeligt at have et wow- øjeblik.

Carmencita, som er husmor, bor sammen med sin mand, datteren Johana og barnebarnet Johanita. I huset ved siden af bor Carmencitas bror. Hver morgen og aften serverer Carmencita et overdådigt måltid bestående af grøntsager og frugter, som vokser lige udenfor vores altan.

I byen vi bor i, San Pedro Nonualco, bor der ca. 7.000 mennesker. Hver og én, foruden borgmesteren, bor i huse lavet af tin og metal, eller i meget enkle murstenshuse. Vores hus er ingen undtagelse. I byen findes næsten intet rindende vand og vi er nødt til at lære, hvordan man bader og børster tænder ved hjælp af spande. Det lyder mere omstændigt end det er, for det fungerer faktisk rigtig godt, når først man får lært teknikken…