I forbindelse med din øjenoperation, skal du forvente at være på klinikken i sammenlagt halvanden til to timers tid. Denne tid er inklusiv information, forberedelse inden operationen samt hvile og opfølgning efter operationen. Husk på, at du ikke selv kan køre bil umiddelbart efter operationen. Vi anbefaler altid at du har en ledsager med, til at følge dig hjem, uanset om du er i bil eller skal med offentlig transport.
Ved en øjenlaser er du inde på operationsstuen i cirka 20 minutter. Selve øjenlaserbehandlingen tager bare omkring 1 minut pr. øje. Resten af tiden går med lægens forberedelser. Derefter får du lov til at slappe af i vores hvilerum, inden du kan tage hjem.
En linseudskiftning tager cirka 15-20 minutter pr. øje, så du vil sammenlagt være inde på operationsstuen i omtrent 40 minutter, før du er færdig.
De fleste oplever tiden på operationsstuen som værende meget kort.