Keratit

Keratit er en betændelse i øjets hornhinde, som oftest opstår på grund af en infektion. De mest almindelige symptomer er smerte, øjnene løber i vand, sløret syn og lysfølsomhed i ramte øje. Det føles som en normal øjenbetændelse, men det kan være nødvendigt med behandling, for at dit syn ikke skal påvirkes permanent.

Keratit er en betændelse i øjets hornhinde, som ofte kan forårsage røde øjne og være meget smertefuldt.

I mange tilfælde er betændelsen simpel at behandle, og giver dig ikke permanent nedsat syn, men en kraftig betændelse kan føre til ar-dannelse på hornhinden. Dette kaldes hornhinde-ar og kan forårsage nedsat syn, alt afhængig af hvor på hornhinden arret har sat sig.

Årsager til keratit

Den mest almindelige årsag til keratit er en infektion, som starter fra en bakterie eller en virus. Hornhindebetændelse kan også opstå pga. svamp, men det er sjældent.

Keratit kan bl. a. komme fra en ydre skade af øjet, som derved kan påvirke hornhinden. Det yderste lag af vores hornhinde er til for at holde bakterier væk, og hvis det bliver beskadiget, har bakterierne nemmere ved at sætte sig fast.

Andre ting, som kan udløse keratit, er enkelte sygdomme, kontaktlinser, tørre øjne eller for meget sollys.

Symptomer på keratit

Ved keratit bliver øjet rødt og gør ondt, og du kan få fornemmelsen af at have et fremmedlegeme i øjet. Det kan være yderst smertefuldt. Øjet kan løbe i vand, og du kan blive meget lysfølsom. Synet kan også påvirkes og blive sløret eller diset.

Symptomerne minder om en normal øjenbetændelse, hvilket gør, at det kan være svært at vide, at du er ramt af keratit. Sløret syn og smerte i øjet er typiske tegn på keratit.

Behandling af keratit

Hvis du tror, at du har keratit, bør du kontakte din øjenlæge eller hospital hurtigst muligt, så du kan blive sat i behandling.

Hvis keratit opstår fra en bakterieinfektion, kan det behandles med antibiotiske øjendråber. En virusinfektion vil i de fleste tilfælde gå i sig selv igen, medmindre der er tale om en herpesvirusinfektion. Denne skal behandles med salve og tabletter for at dræbe virussen.

Der kan anvendes bakteriedræbende øjendråber til flere virusinfektioner for at undgå, at bakterier forværrer hornhindebetændelsen

Hvis betændelsen er så omfattende, at den efterlader et ar på hornhinden, kan arret i nogle tilfælde behandles med laser for at forbedre synsskarpheden. I ekstreme tilfælde kan det være nødvendigt at skifte hornhinden.

Spørgsmål?

Book tid – Øjenlæge

Book tid til en udvidet undersøgelse hos Memira private øjenlæger i København, Kolding, Aarhus og Aalborg.

Eller book via telefon på 88 80 28 00