Siri Krogness Forsnes

Siri bruger ét ord, når hun skal beskrive hendes forløb hos Memira: FANTASTISK.

Jeg har været nærsynet og afhængig af briller siden jeg var 4 år gammel, og begyndte at bruge linser da jeg var 18 år. Men jeg måtte altid have dobbelt-op på det hele: Rigtige briller, solbriller med styrke og linser. Jeg var faktisk så nærsynet at jeg ikke kunne gå fra sengen ud til badet, uden at have mine briller. Det var et stort problem i min hverdag. Da jeg efterfølgende begyndte at få alderssyn og blev nødt til at bruge læsebriller med +1,5 i styrke udenpå linserne med -9, begyndte jeg at overveje mulighederne for operation.

Jeg vidste at laser ikke var nogen en mulighed for mig, og var egentlig indstillet på, at der ikke var noget som kunne hjælpe. Men så fik jeg tilbuddet om en gratis forundersøgelse og tænkte, at så kunne jeg i hvert fald få det tjekket – om ikke andet så i det mindste for at tilfredsstille mine venner, som pressede på for at jeg skulle få en operation…!  Jeg var helt sikker på, at hvis det “kun” var muligt at reducere min styrke fra -9 til -3 eller noget i den stil  – så var en operation ikke aktuel. Jeg skulle blive helt “frisk” eller også skulle jeg slet ikke have nogen behandling!

Mine forventninger var egentlig ret lave, da jeg kom til den første undersøgelse hos Memira – jeg troede jo ikke, at der fandtes nogen behandling for mig. Jeg blev derfor glædeligt overrasket, da jeg blev informeret om muligheden om at en linseudskiftning (RLE) ville løse min synsfejl. Optikeren hos Memira informerede mig grundigt om, hvad en sådan operation ville indebære – både i forhold til det forventede resultat, men også omkring eventuelle bivirkninger, som kunne opstå. Dét som jeg blev oplyst om, gjorde at jeg besluttede mig for at få lavet operationen.

Der er egentlig bare et ord, som dækker dét, jeg har været igennem: FANTASTISK!!!!!

Jeg gik ind på operationsstuen “halvblind”- dvs. jeg så egentlig bare skyggen af ansigtet på lægen og sygeplejerskerne. Lægen fortalte lidt om hvad han gjorde og jeg så et fint rødt lys hele tiden. Ingen smerter, bare “underligt”. Da det første øje var blevet behandlet udbrød jeg til lægen: “Jøsses – du har jo et ansigt!” Og da begge øjne var færdigbehandlede og så ansigterne på ALLE i rummet – ja, så brød jeg simpelthen sammen. Det blev slet og ret for meget for mig. Jeg så nemlig klart uden briller for første gang i 48 år!!!

Inden jeg skulle have lavet operationen, troede jeg at jeg ville komme til at være halvt handicappet de første dage efter… Men jeg så fjernsyn (godt nok med solbriller på) allerede samme aften, og havde bare en smule svært ved at læse ting med småt. Så i stedet for små lapper, skrev min familie beskeder til mig med stor skrift på et stykke A4-papir! Den første nat vågnede jeg og troede, at jeg havde glemt at tage mine linser ud. Jeg kunne nemlig se vækkeuret og brædderne i loftet! Det var så utroligt, at jeg bare gik rundt i huset i over en time den nat og nød at jeg kunne se uden briller.

Den største lettelse nu er jeg kan se når jeg vågner, og når jeg bader, og når jeg svømmer. Det er helt utrolig at se forskel på shampoo og balsam og at kunne se de andre i svømmebassinet! Skiture uden linser eller briller der dugger, er også en hel ny og fantastisk oplevelse. Jeg har helt klart fået et nyt liv! Foreløbigt er det hele meget uvirkeligt for mig. Jeg tror hele tiden at det snart “går over”… Enkelte nætter vågner jeg stadig i panik og tror, at jeg har glemt at tage linserne ud – og jeg rækker fortsat ud efter brillerne på natbordet om morgenen. Det eneste jeg savner en smule er mit “indbyggede” forstørrelsesglas. Tidligere kunne jeg bare tage brillerne af for at se og fjerne en split eller tråde en nål – men det skal jeg også nok få vænnet mig til!