En linseudskiftningsoperation er et relativt hurtigt indgreb. Du skal regne med at opholde dig på klinikken i mellem 2 og 3 timer på dagen for din operation. Vi opererer ét øje ad gangen, men lige efter hinanden, så begge øjne overstået på samme dag. Når du har siddet lidt i vores hyggelige venterum og er kommet til dig selv, er du klar til at tage hjem og slappe af resten af dagen. Allerede dagen efter er de allerfleste tilbage i topform.
En linseudskiftning kan deles op i tre faser
Når du kommer ind på klinikken, bliver du tilbudt et beroligende middel, hvis du føler dig lidt nervøs. Indgrebet gør ikke ondt, men det er meget almindeligt, at være lidt urolig før vi går i gang. Dernæst får du nogle bedøvende og pupiludvidende øjendråber, hvorefter du møder øjenlægen, som laver sin egen selvstændige undersøge, for at sikre at dine øjne er sunde og klar til operationen.
I operationsrummet har øjenlægen og sygeplejerskerne forberedt alt forud for operationen. Operationsteamet som er med dig under hele forløbet består af en øjenkirurg, to sygeplejersker og en optiker.
Du starter med at få dryppet øjet med flere bedøvende dråber. Så bliver du renset rundt om øjet, så bliver der lagt en operationsdug over dit ansigtet, så vi kan sikre, at der er helt rent ved selve operationen.
Nu går kirurgen i gang med at fjerne din naturlige linse. Dette indgreb udføres med meget, meget fine instrumenter. Han laver en mikroskopisk åbning i den forreste del af øjet. Dernæst tages den stivende linse ud og den nye syntetiske linse sættes i gennem det lillebitte hul. Hele linseudskiftningen tager ca. 15 minutter pr. øje.
Når det første øje er færdigt, fjernes alt udstyr. Operationsteamet finder nye rene instrumenter frem, og påbegynder den samme procedure på det andet øje. Man giver flere bedøvende dråber, renser rundt om øjet, lægger operationsdug over ansigtet, tager den stivnede linse ud og sætter den nye linse ind, der skal holde resten af livet. Operationen er smertefri, fordi du er bedøvet, så for dig der bliver opereret handler det mest om at slappe af.
Allerede lige efter operationen oplever mange patienter resultatet af operationen, som det blev beskrevet forud for operationen. Synet er dog lidt slørret, men man kan sagtens se uden briller. Det er en fantastisk ”wow-oplevelse” for rigtig mange.
Du bliver efter operationen fulgt ind i vores hvilerum, hvor du skal slappe af i en halv times tid. Dernæst bliver du tjekket af operationsteamet, og kan så tage hjem og hvile dig resten af dagen. Før du tager hjem aftaler vi din næste kontroltid.
Det er vigtigt at du møder op til alle kontroltider, så vi kan følge helingsprocessen nøje. Du får dråber med hjem efter operationen, og et skema for hvornår du skal dryppe dine øjne. Det er vigtigt at du følger dette skema slavisk, da det sikrer den gode helingsproces.
Som regel ser du godt umiddelbart efter din operation, men det kan tage mellem seks måneder og et år, før du har vænnet dig helt til dit nye syn. Vores syn er afhængigt af tre forskellige dele i kroppen; selve øjet – som er det vi opererer, synsnerven – som sender beskeder fra øjet til hjernen, og synscenteret i hjernen. Hjernen har i mange år arbejdet med at fortolke og definerer det du ser, baseret på de indtryk dit gamle øje har formidlet. Efter en linseudskiftning har disse indtryk ændret sig, og synscenteret er derfor nødt til at lære at fortolke de nye inputs lidt anderledes.
Det er helt individuelt, hvor lang tid det tager for hjernen at vænne sig til de nye indtryk. Derfor kan vi ikke forudsige tilvænningsperioden for den enkelte. Derfor har vi også vores 5-års Tryghedsgaranti, der sikrer, at du kan komme til undersøgelser hos os kvit og frit i fem år efter din operation, hvilket vi synes, er betryggende for dig.
Se ledige tider og book en undersøgelse
Eller book via telefon på 88 80 28 00
Kundeservice
Man-Tors: 08:00 – 16:00
Fredag: 08:00 – 15:30
Ring på 88 80 28 00
Privat øjenkonsultation i København
Ring på 70 22 12 32