Grå stær (Katarakt)

Grå stær, eller katarakt som den kliniske betegnelse lyder, er en øjensygdom hvor øjets linse bliver uklar. Sygdommen forårsager forringet syn og opstår oftest hos ældre mennesker. Katarakt kan behandles med en øjenoperation, hvor man udskifter den grumsede linse med en syntetisk klar linse. Hvert år udføres der mere end 60.000 grå stær operationer i Danmark.

Katarakt eller grå stær gør linsen uklar og grumset.
Grå stær linse

Grå stær rammer øjets linse, der sidder bag ved iris (regnbuehinden) og har til opgave at bryde lyset, som kommer ind i øjet. For at ramme korrekt på nethinden er det vigtigt at lyset brydes korrekt af linsen, så du får et skarpt billede af det, du ser på. Linsen skal være klar og gennemsigtig. Ved grå stær er linsen grumset, hvilket kan medføre forringet syn med uskarpe konturer og utydelige farver.

Årsager

Linsen består primært af vand og protein. Proteinerne er er arrangeret på en måde, så lyset kan passere uhindret igennem linsen. Ved grå stær har proteinerne klumpet sig sammen (denaturering), så linsen mister sin gennemsigtighed. Katarakt rammer normalt ældre mennesker, men det sker, at yngre personer også rammes af sygdommen. Årsagen, til at man rammes, er endnu ikke fastlagt. Sygdommen ses dog hyppigere hos mennesker med visse sygdomme som eksempelvis diabetes. En langvarig kortisonbehandling, rygning og solbadning kan også være med til at forøge risikoen for katarakt.

Symptomer

Grå stær gør ikke ondt, men det forringer synet på sigt. De mest normale symptomer er, at dit syn bliver mere og mere sløret. Farver kan også blive mere utydelige og synes gulbrune. Evnen til at se i mørke bliver også vanskeligere, og du kan blive mere sart overfor stærkt lys.

I takt med at din linse bliver mere grumset og uklar bliver dit syn gradvist dårligere. Forløbet kan tage alt fra et par måneder til flere år.

Behandling

Grå stær kan behandles ved hjælp af en øjenoperation, hvor man fjerner den grumsede linse og erstatter den med en syntetisk klar linse. Den nye linse holder resten af livet. Behandlingen tager ca. 15 minutter pr. øje og er helt smertefri. Operationen er den mest almindelige og hyppigst foretaget operation i verden, og hvert år gennemføres der mange millioner operationer verden over.

Grå stær hos Memira

Hos Memira behandler vi grå stær. Vi har kort ventetid, og du kan typisk komme til allerede i løbet af en uge. Vi behandler begge øjne samme dag, hos det offentlige, vil du typisk få behandlet et øje ad gangen over flere uger. Læs mere om vores behandling af grå stær.

Det hele begynder med en forundersøgelse, som du kan booke her.

Spørgsmål?

Book tid

Se ledige tider og book en undersøgelse

Eller book via telefon på 88 80 28 00