Kan du behandles?
Bestil tid


Memiras forundersøgelse giver svar på, hvilken behandling som passer til netop din synsfejl. Før forundersøgelsen har vi brug for svar på nogle enkle spørgsmål om din synsfejl. Når du har tastet dine oplysninger ind, vil du blive kontaktet af en af vore synsrådgivere for bestilling af en tid.
   
   
 
   

Har du eller har du haft nogle øjensygdomme?


Hvilken synsfejl har du?




Har du indenfor de seneste 2 år ændret styrke på briller og linser?


Ja, Memira må gerne kontakte mig med information vedr. synsforbedrende operationer.

 
 
 
 

Kan du behandles?
Tak !


Tak for at du har vist din interesse for Memiras synskorrigerende behandlinger! Nu er du et skridt nærmere et liv uden briller og kontaktlinser.

En af vores synsrådgivere vil kontakte dig inden for kort tid. Vi vil kontakte dig, og lykkes det os ikke at få fat i dig, er du meget velkommen til at ringe til os på telefon 88 80 28 00. Vi er klar ved telefonen mandag til torsdag 8-17 samt fredag 8-15.30.


Luk
 
 
 
 
 

Personlig rådgivning




Kontakt os gerne med dine spørgsmål. Brug enten formularen for neden eller ring til os mandag - torsdag kl. 8-17 og fredag kl. 8 - 15.30 på 88 80 28 00, eller email: kundecenter@memira.dk.

Besked

Ja, Memira må gerne kontakte mig med information vedr. synsforbedrende operationer.

 
 
 
 
 

Tak !


Tak for din besked, vi vender tilbage inden for kort tid med svar på dine spørgsmål.


Luk
 
 

Øjet






Øjets anatomi


A. Hornhinden
Hornhinden, på latin cornea, er den yderste hinde i øjet, "øjets vindue mod omverdenen". Hornhindens vigtigste opgave er at beskytte øjet mod skrammer og berøring. Hornhindens epitel, som er hornhindens yderste cellelag, er følsom over for berøring, og hvis noget rører hornhinden, reagerer epitelet umiddelbart og udløser en refleks som lukker øjenlåget.

Hornhinden står for ca. 2/3 af lysets brydning i øjet, resten står linsen for, samtidigt med, at hornhindens brydning er fikseret, mens linsen kan ændre form. En ujævnt buet hornhinde giver større mulighed for bygningsfejl, hvilket kan korrigeres ved hjælp af briller, linser eller øjenlaserkirurgi.

B. Linsen
Linsen har ingen nerver og blodkar. Den ringformede muskel i strålekroppen (ciliarmusklen) spændes, så linsens ophængningstråde bliver slappe, og den elastiske linse får en rundere form og dermed et stærkere lysbrydende overflade (kaldes akkommodation). Evnen til at akkommodere aftager med alderen, når linsen taber sin elasticitet. Dette indebærer, at man behøver læsebriller for at se på nært hold. Med alderen bliver linsen mere grå, hvilket kan resultere i grå stær.

C. Pupillen
Pupillen er lysåbningen i øjets iris. Det ældre udtryk øjensten er sjældnere. Pupillen ser ud til at være brun, eftersom det meste af lyset, som rammer pupillen absorberes af væv i øjet. Hos mennesket og mange dyr (men få fisk) kontrolleres størrelsen af pupillen af refleksmæssige sammentrækninger og udvidelser af iris for at tilpasse mængden af lys, som trænger ind i øjet. Dette kaldes pupilær refleks. I dagslys har menneskets pupil en diameter på cirka 1,5 millimeter, i svagt lys øges diameteren til cirka 8 millimeter. Men den kan endda påvirkes af stimulanser eller af forskellige følelser (f.eks. ved forelskelse/kærlighed kan pupillerne holdes vidtåbne af glæden/endorfinerne i blodomløbet).

D. Iris
Iris, regnbuehinden, er en anatomisk struktur i øjet hos hvirveldyr inklusive mennesker. Den er en ringmuskel, som justerer pupillens størrelse afhængig af den omgivende lysintensitet. Iris giver også øjet dets øjenfarve.

E. Nethinden
Nethinden, på latin retina, er det tynde lager af celler, som findes på øjenbunden hos hvirveldyr og visse hvirvelløse dyr. Det er på nethinden, at det indfaldende lys omformes til nervesignaler, og nethinden kan betragtes som en del af nervesystemet; under fosterudviklingen ses både nethinden og synsnerven som udvækster fra hjernen. Nethindens net af blodkar er unikt for hvert menneske, og det anvendes indimellem til at identificere mennesker. Nethinden indeholder celler, som er modtagelige over for lys, fotoreceptorer - hovedsagelig stave og stifter.

De nervesignaler som skabes i receptorcellerne gennemgår siden en kompleks behandling af nethindens øvrige nerveceller. Synsnerven ses af aksen af nerveceller i nethinden, og i disse celler omformes signalerne til aktionspotentialer, som er basen for signaloverføringen i nervesystemet. Nethinden er dog ikke bare en passiv detektor af lys, den har også en rolle i tolkningen af synsindtryk - den visuelle perception. Nethinden indeholder omkring 130 millioner sensoriske celler. Når lyset træffer de sensoriske celler opstår nerveimpulser. De føres via synsnerven til synscentrum i hjernen, som bearbejder og tolker den information, vi ser.

F. Glaslegmet
Glaslegmet, latin: corpus vitreum, er en gennemskinnelig geléagtig masse, som fylder rummet mellem linsen og nethinden. Glaslegmet består for den største del af vand, men indeholder også celler, som har til opgave at fjerne uønsket materiale, som forstyrrer perceptionen. Sådanne forstyrrende indslag i synsfeltet kaldes for muscae volitantes og består af materiale, som svæver i glaskroppen og kaster en skygge på nethinden.

G. Gule plet
Den gule plet er et punkt i nethinden, hvor synsreceptorerne sidder tættest. Det er den del af synsfeltet, hvor man ser skarpest.

H. Den blinde plet
Den blinde plet eller papillen er det område i øjets nethinde, hvor synscellernes nervetråde går sammen til synsnerven (kranialnerve II, opticus) som alene er sensorisk (leder information til hjernen). Som det fremgår af navnet ser man ingen ting i denne del af synsfeltet. Ved en synsfelttest fremstår dette område som blindt, og det anvendes derfor som fikseringspunkt ved øjenmedicinske undersøgelser.

I. Synsnerven
Synsnerven, latin: nervus opticus, er den nerve som overfører visuel information fra nethinden til hjernen. Den regnes som den anden kranialnerve. Nerven er en del af det centrale nervesystem (CNS), og det gør bl.a., at Multipel Sclerose (MS) kan angribe nerven. Nerven går fra nethinden og en del nervetråde går til den pretectale kerne, som styrer pupilstørrelsen. Hver synsnerve indeholder cirka 1.000.000 nervefibre. Synsnerven er en helt sensorisk nerve, det vil sige, at den transporterer synsindtryk, som siden sendes videre til hjernen, hvor fortolkningen sker.

 

Sådan går det til


 
Vi gennemgår hele processen
Læs mere >>
 

Behandlinger


 
Få mere at vide om de enkelte metoder
Læs mere >>
 

Synsfejl


 
Nærsynet, langsynet eller alderssyn?
Læs mere >>