Aldersrelateret makuladegeneration (AMD)

Aldersrelateret makuladegeneration, eller AMD som det oftest kaldes, er en øjensygdom, der indebærer aldersforandringer i den gule plet. Sygdommen forårsager nedsat synsskarphed og rammer oftest ældre mennesker. Symptomerne kan opstå pludseligt, men den mest almindelige form for AMD er et langsomt forløb, hvor synsskarpheden gradvist forringes.

Der findes to typer af forandringer, når der tales om aldersrelateret makuladegeneration – tørre forandringer og våde forandringer.

Midt i øjets nethinde er der et lille område, hvor synscellerne sidder tættere end på resten af nethinden. Dette kaldes den gule plet eller makula, og hjælper dig med at kunne se skarpt. Med alderen kan der opstå forandringer i den gule plet, hvilket kan forringe synsskarpheden. AMD kan ramme begge øjne på samme tid, men oftest starter det i det ene øje.

Årsager til AMD

AMD rammer oftest ældre mennesker, og risikoen for at udvikle øjensygdommen øges, jo ældre du bliver. Der findes to typer af forandringer, som kan påvirke den gule plet – tørre forandringer og våde forandringer.

Tørre forandringer opstår, når synscellerne i den gule plet forsvinder og stopper med at give et korrekt synsindtryk. Dette er den mest normale type af AMD.
Våde forandringer, våd AMD, kan opstå, hvis der udvikles skrøbelige blodkar bag nethinden, hvor blod og væske siver ud i den gule plet, og får den til at hæve.

Den direkte årsag til aldersforandringer i den gule plet er ikke klarlagt. Det viser sig dog, at rygning og en vitaminfattig kost er faktorer, som øger risikoen for AMD.

Symptomer på AMD

Symptomerne på tør og våd AMD adskiller sig lidt fra hinanden. Du bliver ikke blind af aldersforandringer i den gule plet, men sygdommen kan forårsage meget nedsat syn i centeret af ens synsfelt.

Hvis du rammes af tørre forandringer i den gule plet, kommer symptomerne snigende, som oftest over flere år. Synskarpheden forringes og du får svære ved at se detaljer, især på kort afstand. Det kan blive sværere at læse, og det kan føles som om, at bogstaverne deler sig eller forsvinder. Der kan også opstå forandringer midt i synsfeltet, der kan ses som en plet eller flere pletter på det, du fokuserer på. Hvis et enkelt øje rammes af aldersforandringer, kan det gøre, at man har sværere ved at afstandsbedømme.

Ved våde forandringer er processen hurtigere, og viser sig næsten med det samme. Som følge af, at den gule plet hæver, kan synsfeltets center også blive ramt, hvilket gør, at objekter kan se krumme og forvredne ud. Det er vigtigt at opdage våd AMD så hurtigt som muligt.

Behandling af AMD

Hvis du udvikler tør AMD, er der desværre ikke nogen effektiv behandling. Hvis det opdages tidligt, kan man bremse udviklingen ved at ændre kostvaner.

Våd AMD kan behandles med medicin, som sprøjtes ind i øjet for at stoppe dannelsen af flere blodkar bag nethinden. Det er vigtigt at behandlingen påbegyndes så hurtigt som muligt, og den skal oftest udføres flere gange for at opnå et godt resultat. Ved et effektivt behandlingsforløb mindskes hævelsen af den gule plet og sygdomsforløbet stoppes. Hvis der er tale om svære eller mange forandringer, er denne behandling desværre ikke mulig.

Har du AMD?

Det er vigtigt at få diagnosticeres AMD hurtigst muligt. Hos Memiras øjenlæger i København, Kolding og Aalborg har vi kort ventetid, og du kan derfor hurtigt komme til, og få svar på om du har AMD – book tid.

Spørgsmål?

Book tid – Øjenlæge

Book tid til undersøgelse hos Memira – Øjenlægernes Hus i København

En undersøgelse hos vores øjenlæge koster 995 kr.

Eller book via telefon på 88 80 28 00

Chat med os

Chat med kundeservice

Udenfor vores åbningstider
Man - Tors 08:00 - 16:00 Fredag 08:00 - 15:30
chatter du med vores chatbot.

Ring til os

Kundeservice
Man-Tors: 08:00 – 16:00
Fredag: 08:00 – 15:30
Ring på 88 80 28 00

Privat øjenkonsultation i København
Ring på 70 22 12 32

Stille et spørgsmål

Find ud af mere

Download brochure
Download

Se vores priser
Pris øjenlaser
Pris linseudskiftning

Se vores tider
Book